Sådan laver du ungarsk gullasch. Klassisk opskrift på den populære gryderet fra Ungarn med bla. oksekød og paprika. Kogetid: 2 timer.
Ungarsk gullasch - eller gullash - er en af de mest populære gryderetter, og også her i Danmark har den gået sin sejrsgang gennem mange år.
Der findes utallige opskrifter på den relativ enkle ret fra fra Ungarn, og selvom en del slår sig op på at være den "rigtige" opskrift på gullasch, så er sandheden, at der findes et utal af varianter.
Dels med forskellige udskæringer af oksekød, nogle bruger chili, andre vil have hvidløg i den og sådan kan man fortsætte.
Der er også forskel på hvilken slags paprika man anvender, men her får du mit bud på den klassiske gullash fra Ungarn. Smag evt. gryderetten til med lidt gastrik.
Opskrift på gullasch
Ingredienser
- 700 gram oksekød oksebov, oksetykkam eller okseklump
- hvedemel
- salt og friskkværnet peber
- olie til stegning
- 2 løg løg store, grofthakket
- 4 gulerødder i mindre skiver
- 3 røde peberfrugter i tynde strimler
- 6 teskefulde paprika eller mere - det er jo en ungarsk gullasch
- 4 deciliter vand
- 140 gram tomatpasta
- 1 deciliter fløde
- timian frisk
Sådan gør du
- Kødet skæres ud i passende tern, og du kan som sagt anvende blandt andet oksebov, tykkam eller okseklump til gullasch. Kan du finde gode og tykke tykstegsbøffer, ja så kan de også bruges.
- Kom hvedemel i en dyb tallerken og vend kødet i det. Krydr også med salt og friskkværnet peber.
- Gør grøntsagerne klar som beskrevet.
- Varm en god stegegryde op. Kom en sjat olie i gryden og brug kødet lidt ad gangen, og læg til side. Kommer du alt kødet i gryden på samme tid, vil det koge mere end stege og brune, og det dur ikke. Så lidt ad gangen, hvorefter det lægges side. Så får du den bedste gullash.
- Når alt kødet er brunet af, kommes lidt mere olie i gryden, og løgene sauteres af.
- Tilsæt derefter gulerødder og peberfrugt og sauter et minuts tid mere. Kom kødet tilbage i gryden.
- Så kommes paprika i gryden sammen med vand, tomatpasta og fløde. Krydr også med salt og peber, men ikke for meget. Den ungarske gryderet smages til når den er færdig. Kom også lidt frisk timian ved.
- Lad gryderetten koge op, skru derefter ned på lavt blus, og lad din gullasch simre under låg i et par timer. Undervejs skal du indimellem lige røre rundt i gryden, så det ikke brænder på.
Næringsindhold
Noter
Ungarsk gullasch er nu klar til servering, og du vil opleve, at kødet er mørt som smør. Og det smager himmelsk godt.
Du kan servere den ungarske gryderet med en luftig kartoffelmos eller kogte ris. Begge dele er godt.
Se flere lækre gryderetter:
Enebærgryde med bagt kartoffelmos
Kom med din kommentar