Enebærgryde er en klassisk gryderet, og her er den rigtige opskrift på den. Gryderetten laves bla. med svinekød og enebær. Serveres med mos.
Enebærgryde er en skøn gryderet, der samtidig er meget populær i det danske køkken.
Retten er rimelig simpel at lave, og du skal heller ikke forfærdelig mange ingredienser til den.
Kogetiden er en time, men her passer enebærgryden sig selv. Nydes med en bagt kartoffelmos eller evt. kogte ris.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på enebærgryde
Ingredienser
- 1 kg. svinekød skært
- 50 g smør
- 6 enebær
- ½ tsk. rosmarin tørret
- 2½ dl piskefløde
- 2 dl creme fraiche 38%
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Skær svinekødet i tynde strimler.
- Lad smørret gyldne i en gryde. Del kødet i to portioner og brun hver portion for sig. Læg alt kødet tilbage i gryden. Husk, at kødet skal have en god stegeskorpe i sådan en gryderet.
- Knus enebær og rosmarin, tilsæt det til kødet i gryden.
- Kom piskefløde, creme fraiche, salt og peber i.
- Lad din enebærgryde snurre under låg ved svag varme i 1 time, så kødet er kogt mørt.
- Smag gryderetten til, jævn evt. og tilsæt kulør. Smag evt. også til med lidt citronsaft.
Næringsindhold
Noter
Den færdige enebærgryde serveres straks - og gerne sammen med bagt kartoffelmos, som du finder opskriften på i linket.
Prøv også at smage gryderetten til med lidt gastrik, som du finder opskriften på her.
Se flere skønne gryderetter:
Luksus mørbradgryde med pølser og champignon
Kom med din kommentar