Den bedste opskrift på slagterens frikadeller af en nem frikadellefars. Klassiske og danske deller, eller frikadunser, som mormor steger dem.
Indhold
Her er en virkelig god opskrift på danske frikadeller, og denne frikadellefars laves blandt andet med danskvand. Det gør kun farsen bedre.
Kært barn har mange navne, og de danske kødboller kaldes også ofte for frikadunser eller deller, og det er en af de mest populære retter på de danske middagsborde.
Opskriften er beregnet til fire personer, og dellerne kan serveres med stuvet spidskål.
Opskrift på frikadeller
Ingredienser
- 500 g hakket kalv og flæsk
- 1 løg meget finthakket eller finthakket i en lille minihakker/blender
- salt og friskkværnet peber
- 1 æg
- ½ dl danskvand
- ½ dl mælk
- 1 dl havregryn
- 2 spsk. hvedemel
- smør og rapsolie til stegning
Sådan gør du
- Rør det hakkede kød godt med saltet. Tilsæt derefter resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen, rør godt i et par minutters tid.
- Dæk skålen til og sæt i køleskabet i alt fra ½ times tid til et par timer.
- Varm smør og olie op på en pande. Det er godt at stege frikadeller i en blanding af smør og olie.
- Tag farsen ud af køleskabet og form til frikadeller, i den størrelse du foretrækker. Overfyld ikke panden, for så koger de mere end de steger, de må ikke lægge så tæt så de rører ved hinanden.
- Lad dem stege i ca. 5-6 minutter på hver side, alt efter størrelse, til de er gennemstegte.
- Forsæt indtil al farsen er brug og server straks dine frikadeller.
Næringsindhold
Noter
Frikadeller serveres straks, eventuelt sammen med stuvet spidskål eller hvidkål. Hvide kartofler er også godt tilbehør.
Brug frikadellerne til aftensmad eller en god frokost, hvor en delle jo altid er godt på et stykke brød. De kan også kommes i pitabrød.
Frikadellerne kan i øvrigt sagtens fryses ned.
Se også: Sådan laver du forloren hare
Fakta
Frikadeller er en type kødboller, der typisk består af hakket kød, mel, løg, æg, mælk og krydderier.
Frikadellerne er en almindelig ret i Danmark og andre europæiske lande, og de er ofte serveret som en del af en traditionel hverdagsmiddag eller en festlig begivenhed.
Frikadeller kan laves på mange forskellige måder og kan tilsættes en række forskellige smagsstoffer og krydderier.
De kan serveres med en række forskellige tilbehør, herunder kartofler, pasta, salat eller grøntsager.
Frikadellerne er en nem og billig måde at få protein og næringsstoffer i kosten. De kan dog også have en højere mængde fedt og kalorier, afhængigt af ingredienserne og forberedelsesmetoden.
Det anbefales at vælge frikadeller lavet med magert kød, fuldkornsmel og friske grøntsager for at opretholde en sund kost.
Se også: Danmarks bedste mørbradgryde
Kom med din kommentar