Få den bedste opskrift på frikadeller og en nem frikadellefars. En god, klassisk og dansk frikadelle som mormor laver den.
Her er en virkelig god opskrift på danske frikadeller, og denne frikadellefars laves blandt andet med danskvand.
Brug frikadellerne til aftensmad eller en god frokost, hvor en delle jo altid er godt på et stykke brød.
Opskriften er beregnet til fire personer, og dellerne kan serveres med stuvet spidskål.
Opskrift på frikadeller
Ingredienser
- 500 g hakket kalv og flæsk
- 1 løg meget finthakket eller finthakket i en lille minihakker/blender
- salt og friskkværnet peber
- 1 æg
- ½ dl danskvand
- ½ dl sødmælk
- 1 dl havregryn
- 2 spsk. mel
- smør og rapsolie til stegning
Sådan gør du
- Rør det hakkede kød godt med saltet. Tilsæt derefter resten af ingredienserne og rør det hele godt sammen, rør godt i et par minutters tid.
- Dæk skålen til og sæt i køleskabet i alt fra ½ times tid til et par timer.
- Varm smør og olie op på en pande. Det er godt at stege frikadeller i en blanding af smør og olie.
- Tag farsen ud af køleskabet og form til frikadeller, i den størrelse du foretrækker. Overfyld ikke panden, for så koger de mere end de steger, de må ikke lægge så tæt så de rører ved hinanden.
- Lad dem stege i ca. 5-6 minutter på hver side, alt efter størrelse, til de er gennemstegte.
- Forsæt indtil al farsen er brug og server straks dine frikadeller.
Følg på FacebookFølg @newyorkerbyheart og få mere inspiration
Noter
Frikadeller serveres straks, eventuelt sammen med stuvet hvidkål eller spidskål. Hvide kartofler er også godt tilbehør.
Frikadeller kan i øvrigt sagtens fryses ned.
Se flere danske madopskrifter:
Forloren hare med lækker vildtsovs
Har du noget på hjerte om opskriften? Så skriv det her: