Lav den bedste mojito cocktail eller drink, og denne originale opskrift er selvfølgelig med hvid rom, lime og velduftende blade af mynte.
Mojito er en populær cocktail, der stammer fra Cuba.
En fantastisk drink, der er elsket på hele kloden, og den består primært af en hvid rom, lime og mynte.
Typisk serveres mojito i høje glas, men det kan du jo gøre, som du synes.
Opskriften er pr. drink, og mængden af rom kan også justeres efter smag og behag.
Opskrift på mojito

Ingredienser
- 1 lime helst økologisk
- 1 tsk. rørsukker med top
- mynte ca. 8-10 blade
- 4 cl. rom hvid/lys
- isterninger
- Lidt danskvand
Sådan gør du
- Skær en halv limefrugt i mindre både, og gem et par stykker til pynt i din mojito.
- Kom dem i et passende glas sammen med rørsukker og 8-10 velduftende mynteblade.
- Mas det godt sammen, brug gerne en muddler eller lignende. Dermed frigiver du smag fra mynte og lime.
- Hæld 4 centiliter rom i glasset, og rør din mojito rundt.
- Fyld så op med knust is og top med lidt danskvand.
- Pynt med lidt limebåde og friske blade mynte.
Næringsindhold
Noter
Den skønne mojito cocktail serveres straks. Mængden af rom kan justeres efter ønske.
Mojito uden alkohol
Ønskes en alkoholfri udgave af den cubanske mojito, kan du blot udelade den hvide rom.
Fremgangsmåden er ellers den samme, men nu kan du så nyde drinken og alligevel eks. sætte dig ind i bilen.
Se flere drinksopskrifter:
Kom med din kommentar