Coq au vin er en fransk gryderet, der oversat til dansk betyder hane i vin. Her er den bedste opskrift på retten, dog her lavet med kylling.
Denne coq au vin stammer fra det franske køkken, hvad navnet næsten også tydeligt siger.
Det betyder hane i vin, men ofte laves gryderetten med kylling, og det er da også hvad denne opskrift indeholder.
Der er tale om en af mest populære og kendte gryderetter fra det franske køkken, og her får du mad med masser af smag.
Se også: Luksus mørbradgryde med pølser og champignon
Retten ser måske lidt kompliceret ud, men faktisk er den ganske nem at tilberede, og så kan du i øvrigt sagtens servere den som en fremragende gæstemad, som de fleste vil sætte stor pris.
Opskriften er beregnet til fire personer. God fornøjelse.
Opskrift på coq au vin
Ingredienser
- 1 stor kylling parteret i 8 dele
- salt og friskkværnet peber
- 200 g bacon skåret i tern
- 2 løg skåret i grove stykker
- 4 gulerødder skåret i grove stykker
- 2 stængler bladselleri skåret i grove stykker
- 5 fed hvidløg knust og grofthakket
- 4 hele nelliker
- 1 spsk peberkorn hele og sorte
- 4 kviste timian
- 4 persillestilke
- 2 laurbærblade
- 250 g champignon brune, halverede eller i kvarter, alt efter størrelse
- 20 perleløg pilles
- 2 spsk olivenolie
- 2 spsk smør
- 2 spsk hvedemel
- 6 dl rødvin
- 1 spsk balsamico eller lidt mere
Til glasering af perleløg
- vand
- 2 tsk. rørsukker
- 0,5 tsk. salt
- 1 spsk smør
Desuden
- 1,5 dl rødvin
Sådan gør du
- Til coq au vin starter du med, at komme kogende vand over perleløgene, lad dem stå lidt, inden du piller dem. De er nemmere at pille, når de har fået en omgang kogende vand. Dup dem tørre.
- Kom dem i en gryde sammen med sukker, salt og vand så det lige netop dækker løgene. Lad det koge ind til de begynder at karamelliseret og løgene bliver gyldne. Tag løgene op af gryden. Hæld 1,5 dl rødvin i og lad det koge ind til det halve, stil det til side.
- Kom peberkorn, nelliker, timian, persillestilke og laurbær i en tefilterpose. Bind et stykke madsnor om.
- Varm smør op i en tykbundet gryde - gerne støbejernsgryde - sammen med lidt olivenolie og brun kyllingestykkerne på alle sider, krydr godt med salt og friskkværnet peber. Tag dem op af gryden.
- Hæld grøntsagerne i gryden og sauter, til de bliver lidt bløde, men uden at de tager farve.
- Drys med hvedemelet og rør godt rundt.
- Hæld 6 dl rødvin ved - og evt. lidt god hønsefond - hvis der ikke er væde nok til at dække kødet.
- Kom teposen i, læg låg på, skru ned og lad det simre i 40-45 minutter - eller til kødet er mørt. Fisk evt. bryststykkerne op lidt før lårene, så de ikke får for meget.
- Imens steges bacontern sprøde på en pande, tag dem af. Kom champignon på den samme pande og steg dem i et par minutter, stil til side.
- Når kyllingen er mør, tages stykkerne op af gryden. Saucen sigtes.
- Tag nogle af grøntsagerne og blend dem, kom dem i saucen.
- Stil gryden tilbage på blusset, tilsæt den indkogte rødvin fra tidligere og lad saucen koge yderligere lidt ind.
- Når den er som ønsket, så smag den til med salt, friskkværnet peber og balsamico.
- Kom kyllingestykkerne tilbage i saucen, sammen med bacon, champignon og de glaserede perleløg, og nu har du verdens bedste coq au vin, eller den franske hane i vin.
Næringsindhold
Tips
Coq au vin serveres straks, og gerne sammen med en blød kartoffelmos. Kan også serveres med en bagt mos.
Desuden passer en lille salat også fint til den franske gryderet.
Se også: Kromandens gryderet med svinemørbrad
Kom med din kommentar