Sådan laver du kromandens gryderet med svinemørbrad. En god opskrift på en nem gryderet, der serveres med kogte ris og dampede ærter.
Kromandens gryderet er en nem og lækker ret, der minder meget om den populære mørbradgryde.
Her den dog blandt andet laves med estragon og salvie, og det giver at mørbradretten en lækker smag.
Se også: Hel svinemørbrad i ovn - den sikre opskrift
Opskriften er beregnet til fire personer, og du kan sagtens erstatte madlavningsfløde med en almindelig piskefløde. Men så stiger kalorieindholdet selvfølgelig noget.
Opskrift på kromandens gryderet
Ingredienser
- 1 svinemørbrad afpudset, skåret i skiver
- 150 gram cocktailpølser
- 125 gram bacon i skiver, skåret i mindre stykker
- 250 gram champignon skåret i halve eller kvarter
- 2 løg i halve ringe
- 2 spiseskefulde olivenolie
- 6 deciliter vand
- 2,5 deciliter madlavningsfløde
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1 spiseskefuld sennep helst en dijon
- 3 spiseskefulde hvedemel
- salt og friskkværnet peber
- 1 teskefuld estragon tørret
- 1 teskefuld salvie tørret
- 1 spiseskefuld majsstivelse udrørt i lidt vand
Sådan gør du
- Til kromandens gryderet starter du med, at afpudse svinemørbraden, hvorefter den skæres ud i ca. 2 centimeter tykke bøffer. Bank bøfferne let flade med hånden.
- Smelt smør i en gryde, og svits løg, når de begynder at tage farve tilsættes bacon.
- Steg til det bliver gyldent. Tag det op af gryden og tilsæt cocktailpølser. Steg dem til de bliver gyldne og tag dem så op af gryden.
- Svits champignon til væden fra dem er fordampet, krydr med lidt salt og friskkværnet peber. Tag dem op af gryden.
- Bland hvedemel med salt, friskkværnet peber, salvie og estragon.
- Vend mørbradbøffer i blandingen, kom lidt mere smør i gryden og brun bøfferne, så de får en fin gylden stegeskorpe på hver side. Tag dem op.
- Hæld vand i gryden og lad det koge op, skrab bunden, så al smag blive løsnet.
- Tilsæt madlavningsfløde og bouillonterning, krydr med salt og friskkværnet peber. Lad det små simre til bouillon er opløst, jævn det med lidt majsstivelse udrørt i lidt vand, til det har den tykkelse du ønsker.
- Kom sennep i og smag til. Kom løg, bacon, cocktailpølser, mørbradbøffer og champignon i saucen og lad det simre i ca. 20 minutter, til mørbradbøfferne er helt tilberedte.
- Smag saucen til igen og kom evt. lidt madkulør i saucen hvis du ønsker det.
Næringsindhold
Noter
Kromandens gryderet kan serveres med kogte ris og dampede ærter.
En kartoffelmos passer dog også fint til retten, der er en skøn hverdagsret.
Kom med din kommentar