Prøv disse lækre urtepandekager med spejlæg og bacon, der er en virkelig skøn opskrift og ret til aftensmad. Nem at lave og den mætter godt.
Her er en skøn opskrift på urtepandekager med spejlæg og bacon, en lækker ret, som klart kan anbefales som en dejlig aftensmad.
Retten er nem at lave, men pas på du ikke får lavet urtepandekagerne for tykke.
Ellers er opskriften nem at gå til, og den er beregnet til to personer. Den er dog nem at gange op til flere.
Opskrift på urtepandekager
Ingredienser
- 125 g boghvedemel
- 1 æg
- 1 spsk. olie
- 1 nip salt
- 150 g vand
- ½ dl mælk
- 1 bdt. purløg finthakket
Desuden
- 75 g spinat frisk og skyllet
- 2 spsk. balsamico
- 4 æg
- 50 g emmentaler revet
- 6 skiver bacon
Sådan gør du
- Pisk boghvedemel, salt, æg og olie sammen. Tilsæt vand og mælk, lidt ad gangen, mens der piskes. Pisk dejen helt glat.
- Sæt den i køleskab i ½ time.
- Rør purløg i, når den har hvilet.
- Smelt lidt smør på en pande og bag dine urtepandekager, hold dem varme på en tallerken, under stanniol, til de skal serveres.
- Steg bacon sprødt og lad det dryppe af på køkkenrulle.
- Spejl æggene på begge sider, så blommen ikke er alt for flydende, krydr dem med salt og friskkværnet peber.
- Riv emmentaler.
- Fordel spinat på to tallerkner og dryp med dadelbalsamico (eller lidt almindelig balsamico).
- Fold et par pandekager og læg ovenpå, derefter bacon og de spejlede æg.
Næringsindhold
Noter
De færdige urtepandekager drysses med den revne emmentaler og serveres straks som lækker aftensmad.
Eventuelt sammen med en lækker råkostsalat.
Kom med din kommentar