Her får du den bedste opskrift på squashpandekager. Det er lækre og nemme madpandekager, som laves med squash. Smager himmelsk godt.
Squashpandekager er altid et sikkert hit, og de sunde madpandekager med squash er gode til en frokost eller et let måltid som aftensmad.
Pandekagerne indeholder selvfølgelig en del squash, men også lidt feta og persille, og de mætter faktisk ganske fint.
Som det lette måltid kan de serveres med lidt brød og aioli, og du får ca. 8 stk. ud af denne opskrift.
Prøv også de lækre squashfrikadeller.
Opskrift på squashpandekager
Ingredienser
- 1 squash skåret i tern
- 1 rødløg hakket
- 100 g feta skåret i små tern
- 4 spsk. persille hakket
- 4 spsk. basilikum hakket
- salt og friskkværnet peber
- 1 citron friskrevet skal af 1 økologisk citron
- 30 g hvedemel
- 2 æg
- olivenolie til stegning
Sådan gør du
- Varm olivenolie op på en pande og sauter løg til de bliver bløde.
- Tilsæt squash og steg videre et par minutter, de skal være nok, men de skal stadig have lidt bid. Krydr med ganske lidt salt og friskkværnet peber.
- Tag af varmen og lad det køle helt af.
- Pisk æg sammen med hvedemel, tilsæt derefter feta, citronskal, squash-blandingen og lidt salt og friskkværnet peber (pas på med saltet, fordi fetaen også er ret salt). Rør det godt sammen.
- Kom olie på en pande så hele bunden er dækket og læg så squash-blandingen på i klatter med en spiseske.
- Steg de lækre squashpandekager ved middel varme, et par minutter på hver side (vend dem kun en gang, da de er lidt skrøbelige), til de er gyldne.
- Når dine pandekager med squash er gyldne på begge sider, lægges de på fedtsugende papir, inden de lægges på et fad.
Næringsindhold
Noter
De færdigstegte squashpandekager serveres straks, og tilbehør kan som sagt være lidt brød og aioli eller anden dressing.
Du kan også servere de skønne madpandekager med squash sammen med laks eller rejer.
Se flere opskrifter:
Pandekager med nem pandekagedej
Opskrift på amerikanske pandekager
Kom med din kommentar