Få den bedste opskrift på stegning af T-bone steak, hvor kødet bliver mørt og lækkert. Med oksemørbrad og tyndsteg på hver side af T-benet.
T-bone er en helt særlig bøf, hvor du faktisk får to bøffer i samme udskæring.
Benet i bøffen er formet som et T, og deraf navnet. På den ene side af benet har du en meget mør oksemørbrad, og på den anden side en næsten lige så oksetyndsteg. Det bliver ikke meget bedre.
Den store bøf er nem at stege, og de vejer typisk fra 400 gram og op til omkring 800 gram.
I denne, der er på 600 gram, er der nok til i hvert fald to personer. Husk, at benet jo også vejer lidt.
Er I fire personer skal du bruge to styks.
Opskrift på T-bone steak

Ingredienser
- 1 T-bone steak på ca. 600 gram
- salt og friskkværnet peber
- 2 spsk. smør
- 3 kviste rosmarin
- 3 fed hvidløg pillede og knuste
Fremgangsmåde
- Salt din T-bone steak grundigt på begge sider. Lad kødet hvile 15 minutter.
- Varm en pande op ved en god varme og kom 1 spsk. smør på. Lad det bruse af og blive nøddebrunt.
- Brun den store bøf grundigt på begge, men vend den kun én gang.
- Skru lidt ned for varmen og kom yderligere 1 spsk. smør på panden sammen lidt frisk rosmarin og knuste fed hvidløg.
- Steg nu T-Bone steaken færdig i ca. 4 minutter på hver side - afhængig af tykkelse. Undervejs øses stegesky op over kødet.
- Til sidst krydres med friskkværnet peber.
Næringsindhold
Noter
Den færdige T-bone steak skal hvile 5 minutter inden udskæring. Derefter er det blot at spise løs, og der er som sagt nok til i hvert fald to personer i denne store bøf.
Tilbehør til en T-bone kan være kartoffelbåde, ærter og en lækker salat. Plus selvfølgelig en hjemmelavet rødvinssauce.
T-Bone på grill
De lækre og store bøf er også god at grille, og her grilles den ved direkte varme.
Start med at salte den, og vend med peber til bøffen er færdig. Grilles ca. 4-5 minutter på hver side ved en god og direkte varme.
Stegetiden afhænger af tykkelsen, og du skal aldrig grille den for længe, da kødet så nemmere bliver lidt mere tør i konsistensen.
Se flere opskrifter:
Chateaubriand - fransk bøf af oksemørbrad
Culottesteg med balsamico-skysauce
Kom med din kommentar