Sådan laver en lækker ret i wok med skinke og mangochutney. En nem og hurtig opskrift på wokret, der sagtens også bare kan laves i en pande.
Wok med skinke og mangochutney er en både nem, hurtig og asiatisk inspireret omgang aftensmad, som hele familien vil kunne lide.
Retten, der enten kan tilberedes i en wok eller pande, r med skinkekød i strimler og forskellige grøntsager, og mængderne kan varieres efter smag og behag.
Se også: Kylling i karry med sprøde grøntsager
Du afgør også selv hvor stærk du ønsker din wokret, så smag dig frem. Skal maden serveres til børn, kan du holde lidt igen med chili, og finde en mild udgave af mangochutney.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på wok med skinke
Ingredienser
Marinade til wok med skinke
- 4 fed hvidløg knust og finthakket
- 1 spiseskefuld ingefær finthakket
- 4 spiseskefulde soja
- 4 spiseskefulde mangochutney
- 1 deciliter vand
- 1 rød chili udkernet og finthakket
Desuden
- 500 gram skinkekød i strimler
- 250 gram champignon i skiver
- 1 rødløg skåret i små både
- 2 stængler bladselleri fintsnittet
- 0,5 spidskål fintsnittet
- 2 gulerødder skåret i tynde skiver
- 2 spiseskefulde olie til stegning
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til wok med skinke starter du med, at blande ingredienserne til marinaden godt sammen.
- Kom skinkestrimler i en frysepose og hæld så marinaden ned i, massér marinaden godt ind i kødet. Lad kødet marinere på køl i 2-4 timer.
- Gør alle grøntsagerne klar.
- Sigt marinaden fra kødet - men GEM marinaden.
- Kom lidt olie i godt varm wok - eller pande - og brun kødet ad et par omgange, til det får farve.
- Tag kødet af panden og skrab diverse stegerester af wokken/panden.
- Sæt den tilbage på blusset og tilsæt lidt mere olie. Kom rødløg og gulerødder på og lynsteg i et halvt minuts tid.
- Tilsæt så champignon og steg i yderligere et halvt minuts tid.
- Tilsæt spidskålen og steg til den begynder at falde sammen, tilsæt så bladsellerien.
- Kom kødet ved og hæld marinaden på, lad det koge igennem i et minuts tid. Smag din wokret med skinke til.
Næringsindhold
Noter
Den færdige wok med skinke og mangochutney serveres straks.
Der behøver ikke yderligere tilbehør til, men retten kan sagtens serveres med lidt nudler eller kogte ris.
Kom med din kommentar