Her får du den bedste opskrift på risengrød. Den klassiske grød med grødriis og mælk, som du kan lave i en gryde, din ovn eller under dynen.
Her er den perfekte guide til kogning af risengrød i gryde, i ovn, mikroovn og under en dyne i sengen. Der er nemlig masser af muligheder for at lave den skønneste grød med ris.
Opskriften er beregnet til fire personer, men husk at udelade saltet, hvis du koger grød til en risalamande.
Opskrift på risengrød
Ingredienser
- 2 dl vand
- 200 g grødris
- 1 liter sødmælk
- 0,5 tsk. salt
Sådan gør du
- Kog vand op i en gryde og tilsæt grødris.2 dl vand, 200 g grødris
- Lad risene koge i nogle minutter, så risene næsten har opsuget al vandet.
- Tilsæt sødmælk, rør rundt og pas på din risengrød ikke brænder fast.1 liter sødmælk
- Kog risengrøden næsten op under omrøring, og skru derefter ned på lav varme, hvor grøden koges i ca. 30 minutter. Du skal røre i grøden undervejs, så den ikke brænder på! Klik her og brug det smarte minutur med indstillet tid. Kogetiden kan være nogle minutter længere, men smag dig frem.
- Den færdigkogte risengrød smages til med lidt salt, men selvfølgelig ikke hvis grøden skal bruges til en risalamande.0,5 tsk. salt
Næringsindhold
Noter
Risengrød serveres straks med en smørklat og kanelsukker. Den er perfekt til jul, men bestemt også andre tider på året.
Har du en rest risengrød tilbage, kan du bruge den til klatkager.
Risengrød i ovn
Du kan også meget nemt lave din risengrød i ovn, og den bliver også fremragende.
Du skal bruge samme mængde ingredienser som i den traditionelle opskrift, men fremgangsmåden er en smule anderledes:
Kom vand og grødris i en gryde og bring det i kog ved middelvarme, rør i det.
Når grynene næsten har suget alt vandet, så tilsæt mælk og lidt salt. Bring det i kog under konstant omrøring. Når det er lige er kommet op til kogepunktet så hæld det i en stegeso/gryde eller stort fad. Hvis du ikke har låg til, så lav et tætsluttende et ud af stanniol.
Sæt i ovn ved 175 grader varmluft i ca. 1½ time, rør i det 2-3 gange undervejs, så det ikke brænder på. Tag det ud når det har den rette, tykke konsistens. Server med en god klar smør og kanelsukker.
Risengrød under dynen i din seng
Et andet trick er, at lave din risengrød under en dyne i din seng. Det sparer lidt på strømmen.
Her koges grøden op med mælk, hvorefter den stilles på en avis i sengen, og dynen lægges godt omkring. Der skal selvfølgelig være låg på gryden.
Lad gryden stå i et par timer under dynen, hvorefter risengrøden hurtigt koges op og smages til med salt. Det er nemt.
I mikroovn
Du kan såmænd også lave risengrøden i en mikroovn.
Her kommer du alle ingredienserne i en skål eller fad, der kan tåle at gå i mikroovnen.
Giv grøden ca. 45 minutter ved halv effekt, og her behøver du ikke rører i grøden undervejs. Og du slipper for en risengrød, der er brændt på.
Kom med din kommentar