Få den bedste opskrift på kogt glaseret skinke i ovn. Her koges skinken først, inden den nemt glaseres i ovnen med sennep og brun farin.
Glaseret skinke er en populær ret til aftensmad, gæstemad eller til jul, hvor den går som en lækker juleskinke.
Her får du en nem opskrift, hvor skinken koges først, og derefter glaseres i ovnen med sennep og brun farin.
Opskriften er beregnet til fire personer, men har du en rest tilbage, så er tynde skiver skinke fremragende som pålæg til din frokost.
Opskrift på glaseret skinke

Ingredienser
- 1200 g skinke
- 3 spsk. brun farin
- 1 spsk. sennep
Sådan gør du
- Start med at koge din skinke i usaltet vand. Kogetiden for sådan en skinke her på 1,2 kilo er ca. 40 minutter, hvor skinken er dækket af vand. Lad derefter skinken trække i vandet i ca. 15 minutter. Husk at fjerne et evt. net om skinken inden kogning.
- Varm din ovn op til 200 °C varmluft.
- Tag skinken op af vandet, og rids oversiden i ruder.
- Brun farin og sennep røres sammen.
- Skinken smøres nu grundigt med glasering, og lægges derefter i et ovnfast fad med bagepapir.
- Glaseret skinke laves nu færdig i ovnen, hvor den skal have ca. 12 minutter midt i ovnen. Måske et par minutter mere. Klik her og benyt det smarte minutur med indstillet tid på skinken. Hold øje med den glaserede skinke, så den ikke bliver for mørk!
Næringsindhold
Noter
En glaseret skinke kan med fordel hvile i 10 minutter inden udskæring, og tilbehør til den glaserede skinke kan være flødekartofler eller grønlangkål.
Kom med din kommentar