Her får du en nem og god opskrift på perfekte flødekartofler i ovn. Super simpel fremgangsmåde med kartofler i skiver, der laves i ovnen med fløde.
Flødekartofler er noget de fleste elsker, og heldigvis er flødekartofler meget nemme at lave.
Her er en god grundopskrift flødestuvede kartofler i ovn, og du skal såmænd blot bruge kartofler, løg og fløde.
Du kan dog med fordel peppe flødekartoflerne lidt op med muskatnød og hvidløg.
Opskriften er beregnet til fire personer som tilbehør, da man skal beregne ca. 300 gram flødekartofler pr. person.
Opskrift på flødekartofler
Ingredienser
- 1,2 kg. kartofler skåret i tynde skiver
- 1 løg i tynde skiver
- salt og friskkværnet peber
- 4-5 dl. fløde eller madlavningsfløde
Sådan gør du
- Smør et ovnfast fad med lidt rapsolie - eller anden smagsneutral olie. Du kan også bruge smør.
- Kom et lag kartofler i fadet og krydr godt med salt og friskkværnet peber.
- Fordel så tyndskåret løg og dæk med endnu et lag kartofler, krydr igen med salt og friskkværnet peber. Lidt reven muskatnød er også godt, og der kan også bruges lidt hvidløg.
- Hæld fløde ved og stil fadet med dine flødekartofler i ovnen i 1 time ved 175 °C varmluft.
Næringsindhold
Noter
Lad gerne de varme flødekartofler køle en smule af inden servering, hvor kartoflerne også når at sætte dig.
Flødekartoflerne er perfekt tilbehør til blandt andet culottesteg og mange andre kødretter.
Se også hvordan du laver en lækker kartoffelmos.
Kom med din kommentar