Få den bedste opskrift på kartoffelsalat med kylling. En lækker salat med kylling, bacon og en fantastisk dejlig karrydressing.
Kartoffelsalat med kylling , bacon og karrydressing er en nem og rimelig hurtig ret som aftensmad, og den smager altså fantastisk godt.
Retten laves med kyllingebryst, men du kan også bruge inderfilet fra kyllingen. Husk også at smage karrydressingen til, så den passer til netop dine smagsløg.
Som salat kan anvendes en blandet salat, iceberg, romaine eller hvad du synes.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på kartoffelsalat med kylling

Ingredienser
- 100 g salat
- 1 håndfuld basilikum plukket
- 1 rødløg skåret i meget tynde skiver
- 400 g kartofler små, kogt netop møre
- 125 g bacon i skiver, stegt sprødt og afdryppet
- 3 kyllingebrystfileter
- salt og friskkværnet peber
Karrydressing
- 2 spsk. olivenolie
- 1 citron saft af ca. en halv citron
- 1 spsk. honning flydende
- 2 tsk. karry
- 1,5 dl creme fraiche 18%
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Pisk olivenolie med citronsaft, flydende honning og karry. Rør creme fraiche i og smag til med salt og friskkværnet peber. Stil på køl til du skal bruge din karrydressing.
- Kom salatbladene i en lavt fad sammen med basilikum og rødløg, vend godt rundt.
- Kog de små kartofler til de er netop møre, hæld vandet fra og lad dem køle lidt af. Halver dem evt. og vend dem med salaten.
- Steg baconskiverne på en tør pande, til de er gyldne og sprøde, lad dem dryppe af på køkkenrulle.
- Krydr kylling med salt og friskkværnet peber.
- Varm olie op på en pande og steg kyllingestykkerne til de er netop gennemstegte, ca. 5 minutter på hver side.
- Skær dem i skiver og vend i salaten. Drys til sidst med bacon brækket i mindre stykker over din kartoffelsalat med kylling.
Næringsindhold
Noter
Kartoffelsalat med kylling og bacon serveres med karrydressing og noget lækkert brød.
Kom med din kommentar