Her er en skøn opskrift på kyllingesalat med Rhode Island dressing. En lækker middagssalat med kylling, masser af grøntsager og dressing.
Kyllingesalat er altid lækker som aftensmad, og denne opskrift er ganske nem.
Her anvendes kyllingekød i tynde skiver, som du kan købe i dit supermarked, og du skal også prøve den hjemmelavede Rhode Island dressing.
Bemærk, at opskriften er beregnet til tre personer, men lav lidt ekstra og så strækker den fint til fire.
Opskrift på kyllingesalat
Ingredienser
- 3 æg hårdkogte
- 4 blade romaine salat plukket i mindre stykker
- 1 pakke kylling i super tynde skiver, rullet sammen
- 3 gulerødder revet
- 2 dl ærter gerne friskbælgede, ellers fra frost
- 40 g emmentaler skåret i små tern
- 150 g pasta
- Lidt smør
- 1 tsk. græsk krydderi eller andet krydderi
- salt
Rhode Island Dressing
- 1½ dl creme fraiche 9%
- 1½ spsk. mayonnaise
- 1½ spsk. sød chilisauce
- salt
- Lidt Tabasco
Sådan gør du
- Rør ingredienserne til Rhode Island dressing sammen og smag den til, stil den i køleskab til den skal bruges.
- Pil de hårdkogte æg og skær dem i både.
- Gør grøntsager og ost klar og anret på et fad eller portionsanret på tallerkner.
- Kog pasta al dente i rigeligt, godt saltet vand. Hæld vandet fra, hæld pastaen tilbage i gryden og kom en lille klar smør ned i.
- Drys græsk krydderi ned i og bland det hele godt, til smørret er helt smeltet.
- Kom pastaen på fad/tallerkner sammen med de øvrige ingredienser og server din kyllingesalat med dern hjemmelavede Rhode Island dressing til.
Næringsindhold
Noter
Kyllingesalat med Rhode Island dressing serveres straks, og gerne sammen med et godt stykke brød.
Se flere lækre salatopskrifter:
Tomatsalat med oliven og mozzarella
Kom med din kommentar