Få en opskrift på en lækker chokoladetærte med karamel og marcipan. En skøn tærte med kakao og et lækkert lag karamel. God som dessertkage.
Du skal prøve denne chokoladetærte med karamel og marcipan. Den er simpelthen fantastisk, og så er den rimelig nem at bage.
Den super lækre tærte, der laves med kakao og hvid chokolade på toppen, er altid en succes, men den er ikke for de fedtforskrækkede.
Her anvendes nemlig rigtigt smør, og du skal advares om, at chokoladetærten er vanedannende. På den gode måde.
Der er nok til mindst otte personer i opskriften, og du kan sagtens bage tærten dagen før den skal bruges.
Opskrift på chokoladetærte

Ingredienser
Tærtebund
- 75 g smør i mindre tern
- 120 g hvedemel
- 2 spsk. sukker
- 1 æggeblomme
Fyld
- 200 g marcipan
- 50 g smør
- 2 spsk. kakao
- 1 æg
- 1 æggehvide
Karamel
- 75 g smør
- ½ dl fløde
- 40 g sukker
- ½ dl sirup
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 spsk. kakao
Pynt
- 40 g hvid chokolade eller hvad du synes
Fremgangsmåde
- Start med at lave tærtedej til din chokoladetærte: Bland hvedemel og sukker. Smuldr det ikke for kolde smør i, til konsistensen er grynet.
- Saml dejen med æggeblommen. Tryk dejen ud i en tærteform og stil den køligt 15 minutter.
- Fyld: Riv marcipan fint på et råkostjern eller lignende. Smelt smørret og rør kakao i.
- Rør kakaosmørret, det hele æg og æggehviden i marcipanen og fordel det over dejen.
- Sæt tærten i ovnen på 175 °C og bag i 15 minutter - eller til dejen er gylden - og lad den køle af.
- Karamel: Bland alle ingredienserne i en gryde. Smelt over meget lav varme og under konstant omrøring, til det tykner (5-6 minutter).
- Fordel karamelmassen over kagen og lad den lækre chokoladetærte køle af.
- Servering: Sigt lidt kakaopulver over og pynt tilsidst med høvlet hvid chokolade i passende mængde.
Næringsindhold
Noter
Den lækre chokoladetærte med karamel og marcipan serveres gerne som en kage til dessert. Her er den uovertruffen god.
Et ekstra tip: Du kan fryse marcipanen en halv time inden brug, for så er den nemme at rive.
Kom med din kommentar