Her får du den skønne opskrift på herregårds smørkage med vaniljecreme. En lækker og meget snasket kage med masser af remonce.
Herregårds smørkage er en virkelig lækker kage med masser af remonce og snask.
Den fantastiske smørkage laves blandt andet med vaniljecreme, lidt rosiner og en god remonce. Rosinerne kan sagtens udelades.
Se også: Verdens bedste kanelsnegle med lækker remonce
Kagen er rimelig nem at bage, og der er nok til i hvert fald 10 personer, nok også flere.
Opskrift på herregårds smørkage

Ingredienser
Dej til herregårds smørkage
- 500 gram hvedemel
- 150 gram smør
- 70 gram gær
- 2 deciliter mælk lunken
- 2 æg
- 4 spiseskefulde sukker
- 0,5 teske kardemomme
- 0,5 teske salt
Vaniljecreme
- 1 æg
- 1 spiseskefuld sukker
- 1 spiseskefuld majsstivelse
- 1 spiseskefuld hvedemel
- 3 deciliter mælk
- 2 teskefulde vaniljesukker
- 50 gram rosiner
Remonce
- 100 gram smør
- 150 gram sukker
- 1 teskefuld mandelessens eller efter smag
- 2 spiseskefulde mørk sirup
Sådan gør du
- Smuldr hvedemel og smør i en skål.
- Rør gæren ud i den lunkne mælk og tilsæt den sammen med de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Stil den til hævning ca. 15 minutter.
- Creme: Alle ingredienser piskes i en gryde og bringes i kog til cremen tykner - rør godt imens.
- Del dejen i to lige storedele. Rul den ene del ud og læg den på bagepapir i bunden af en lille bradepande.
- Smør halvdelen af remoncen på, og derpå cremen.
- Rul den anden halvdel ud til en firkant, smør remonce på og rul den sammen som en roulade.
- Skær den i 15 stk. som snegle og læg dem på cremen.
- Efterhæves i 15 minutter. Pensl med æggehvide pisket med lidt vand og salt.
- Bag din herregårds smørkage i ca. 20 min. ved 200 grader.
Næringsindhold
Tips
Den færdige herregårds smørkage køles lidt af, hvorefter den kan pyntes med lidt glasur.
Kagen kan sagtens fryses ned, men vent så med at give den glasur.
Se også: Opskrift på Lagkagehusets kanelstang
Kom med din kommentar