Her er opskriften på Lagkagehustes kanelstang. Det er lækre kanelstænger med både creme og remonce, og kagerne kan fryses ned.
Intet slår en hjemmebagt kanelstang, og her får du opskriften på kanelstænger a la Lagkagehuset.
Den perfekte kanelstang med masser af remonce og kagecreme, og kanelstængerne laves selvfølgelig helt fra bunden.
Opskriften giver tre kanelstænger, som du kan fryse ned.
Opskrift på kanelstang

Ingredienser
Dej
- 35 g gær
- 175 g vand lunkent
- 35 g sukker
- 4 g salt
- 4 g kardemomme
- 1 æg
- 35 g smør
- 400 g hvedemel ca. mængde
Remonce
- 200 g smør
- 200 g sukker
- 35 g kanel
Kagecreme
- 3 æggeblommer
- 3 spsk. sukker
- 1 stang vanilje korn fra vaniljestangen
- ½ liter mælk
- 1-2 spsk. Maizena
Sådan gør du
Kagecreme
- Tag lidt af mælken fra og kom Maizena i. Ryst det i en meljævner - eller rør det ud. Æggeblommer, sukker, vaniliekorn og mælk kommes i en gryde og koger langsomt op - RØR HELE TIDEN.
- Tilsæt maizena-blandingen lidt efter lidt, til en passende konsistens.
- Kog igennem et par minutter og HUSK nu: RØR HELE TIDEN!!!
Remonce
- Smør, sukker og kanel blandes til en masse.
Dej til kanelstang
- Gæren opløses i vand. Sukker, salt, kardemomme og æg tilsættes. Mel og smør tilsættes og der æltes til dejen er blank og smidig. Hæver et lunt sted i 30 minutter.
- Dejen deles i 3 stykker. De rulles aflange i bradepandens længde og ca. 12 cm. brede. Fordel først ⅓ af remoncen og så ⅓ af cremen - ikke helt ud til kanten.
- Rul dejen til en stang på den lange led. Læg dem op på bradenpanden og forsæt med de 2 andre dejstykker.
- Klip snit i dejen, næsten hele vejen igennem, og læg dem skiftevis til den ene og den anden side.
- Pensl dine kanelstænger med æg og drys med hakkede hasselnødder eller mander.
- Lad kanelstængerne hvile i 45 minutter. Inden de skal i ovnen kan de drysses med perlesukker.
- Kanelstang bages ved 210 grader i ca. 15-17 minutter.
Noter
Kanelstang køles af inden udskæring. Kanelstænger er fine at fryse ned, og så har du jo altid en lækker kage til kaffen.
Det bedste resultat ved bagning af kanelstænger opnår du ved at bruge rigtig smør - altså Lurpak eller lignende.
Se flere opskrifter
Lækker banankage med chokolade
Chokoladefondant - nem og lækker lava kage
Drømmekage fra Brovst med lækker kokostopping
Kommentarer fra brugerne
Det her er simpelthen de bedste kanelstænger. To gange har Tommy haft kanelstænger med på arbejde (i forbindelse med ferie), nu er det ferietid igen, og hvilken kage har kollegaerne ønsket???? Ganske rigtigt, Kanelstænger efter newyorkerbyheart’s opskrift. VH Lisa.
De er bare kanon lækker, jeg har bagt den mange, og deler ofte hjemmebagt med min overbo, som også elsker den, men de har nu fået opskriften. Det er virkelig en af mine yndlingskager,som altid vækker stor jubel, og så elsker jeg dine kommentarer, og især billederne du også lægger på nettet, jeg har brugt mange af dine opskrifter (også mad) du er simpelthen fænomenal. Mange kærlige hilsner fra Jonna ?
Nu er jeg ikke den store mester i et køkken, men den kanelstang sad lige i skabet. Om det så var held til min side eller en idiot sikker opskrift ved jeg ikke.. Men den var knald god og jeg vil bage den igen … Den bedste jeg har smagt … MVH Chris.
Kom med din kommentar