Honningmarineret laks smager forrygende godt, og laksen er nem at tilberede. Denne opskrift på laks er også med en dejlig citrussmag.
Sådan laver du honningmarineret laks med citrussmag, der smager så englene synger.
Den lækre laks kan tilberedes på pande eller grill, men pas med ikke at stege laksestykkerne for længe, da de så nemt bliver tørre og kedelige i smagen.
Opskriften er beregnet til to personer, men brug skydeknapperne underantal personer i opskriftsboksen, hvis du skal lave til et andet antal.
Opskrift på honningmarineret laks
Ingredienser
- 2 stykker laks laksefileter med skind
- 1 lime saft og fintrevet skal af 1 lime
- 1 citron saft af ½ citron
- 1 appelsin saft af ½ appelsin
- 2 spsk. soja
- ½ dl olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk. honning flydende
Sådan gør du
- Skrab evt. skæl af skindet på din laks.
- Pisk ingredienserne til honningmarinaden sammen.
- Læg laksestykkerne i et lille fad med skindsiden opad og hæld marinaden ved.
- Dæk fadet med honningmarineret laks til, og stil den i køleskab i en times tid.
- Tag laksestykkerne op af marinaden og grill på en godt varm grillpande eller på havegrillen.
- Start med at lægge den honningmarinerede laks med skindsiden nedad, giv den 3-4 minutter (alt efter tykkelse) vend og giv dem også 3-4 minutter på den anden side (eller efter tykkelse).
- Tag dem over på en tallerken, dæk med stanniol og lad dem trække i et par minutter.
Næringsindhold
Noter
Honningmarineret laks serveres straks, og tilbehør kan være grillede kartofler og en lækker spidskålssalat.
Se flere lækre lakseopskrifter:
Kom med din kommentar