Her får du en nem opskrift på figensalat, der laves med friske figner. Figensalaten kan serveres som et let måltid sammen med friskbagt brød.
Figensalat med friske figner er en skøn salat, der kan gå som en lille forret eller let måltid sammen med et stykke brød.
De friske figner smager fremragende, og her er de sat sammen med blandt andet mozzarella og parmaskinke. Det klæ'r dem godt.
Se også: Pæresalat med tørrede tranebær og dressing
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, men den er nem at gange op til flere.
Opskrift på figensalat
Ingredienser
- 4 figner friske
- 125 g mozzarella presset for væde
- 1 håndfuld basilikum skåret i strimler
- 4 skiver parmaskinke
- 6 spsk olivenolie
- 3 spsk citronsaft
- 1 spsk honning flydende
- flagesalt
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til figensalat starter du med, at skære et kryds i fignerne, men ikke så det går hele vejen igennem.
- Pres lidt på bunden, så fignerne åbner sig, stil dem på en tallerken.
- Vikl parmaskinke rundt om de friske figner.
- Pluk mozzarellaen i mindre stykker og fordel i fignerne og rundt omkring dem. Drys med basilikum.
- Pisk ingredienserne til dressingen sammen og dryp godt med dressing i fignerne og lidt udenom og din salat med figner.
Næringsindhold
Tips
Figensalat serveres straks sammen med et lækkert stykke brød. Det kan være flutes eller et stykke focaccia.
Kom med din kommentar