Få den rigtige opskrift på caprese salat med tomat og mozzarella. En original italiensk salat, der kan nydes som forret til som tilbehør.
Caprese salat er en klassisk italiensk salat, der både smager super godt, men som også er virkelig smuk at servere.
Farverne er de samme som i det italienske flag, der hedder tricolore, hvilket betyder "tre farver".
Det er farverne grøn, hvid og rød, præcist som fra basilikum, mozzarella og tomater. Smukt og enkelt.
Salaten, der også kaldes insalate caprese, kan serveres som en simpel forret, eller som tilbehør til andre retter. Herunder en klassisk lasagne fra Italien.
Opskriften er beregnet til fire personer, men mængderne kan jo sagtens varieres.
Opskrift på caprese salat
Ingredienser
- 4 tomater store og aromatiske, skåret i skiver
- 250 g mozzarella skåret i skiver
- basilikum
- 2 spsk. olivenolie
- 1 spsk. balsamico
- flagesalt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Sådan laver du caprese salat: De store og modne tomater skæres i skiver.
- Ligeledes med mozzarella, der også skæres i passende skiver.
- Anret tomater, mozzarella og basilikum dekorativt i et lavt fad.
- Dryp med en god olivenolie, lidt balsamico og krydr med salt og friskkværnet peber.
Næringsindhold
Noter
Så er din caprese salat med tomat og mozzarella klar til servering.
Nyd den som en forret sammen med et stykke hjemmebagt ciabattabrød.
Eller server salaten som tilbehør til kylling og mange andre retter. Gerne retter med et italiensk præg. Den er også god til en lasagne.
Se flere opskrifter:
Kylling caprese med mozzarella og tomat
Tomatsalat med oliven og mozzarella
Kom med din kommentar