Sådan laver du en lækker butterfly kylling. En opskrift på lækker og sprødstegt kylling, der tilberedes med skønne rodfrugter i fadet.
Butterfly kylling er en skøn nåde at tilberede en kylling på, hvor du flækker kyllingen, og folder den ud som en sommerfugl. Deraf navnet.
Samtidig smøres kyllingen med både smør og krydderurter, og det giver en himmelsk god smag.
Se også: Helstegt kylling i ovn med stegetid og temperatur
Rodfrugterne kan varieres som du synes, og der kan også tilsættes kartofler. Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på butterfly kylling

Ingredienser
Butterfly kylling
- 1,5 kilo kylling hel
- 2 spiseskefulde smør blødt
- 1 spiseskefulde rosmarin finthakket
- 1 spiseskefuld basilikum hakket
- 2 spiseskefulde persille finthakket
- 1 teskefuld estragon tørret
- 1 citron fintrevet skal og saft af en økologisk citron
- salt og friskkværnet peber
Til rodfrugter
- 2 rødbeder i grove stykker
- 2 gulerødder i grove stykker
- 3 pastinakker i grove stykker
- 1 rødløg i både
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Til butterfly kylling starter du med, at blande det bløde smør med krydderurterne - både de tørrede og de friske - og den fintrevne citronskal.
- Skyl kyllingen under koldt vand og tjek den indeni for rester af indmad og blod. Dup den tør.
- Flæk den på brystsiden, ved at skære langs brystbenet og tryk den lidt flad. Krydr den indeni med salt og friskkværnet peber, vend den om, læg den i en stor bradepande med bagepapir.
- Løsn forsigtigt skindet på kyllingen og fordel den ene spiseskefuld smør under skindet og den anden ovenpå skindet. Dryp kyllingen med citronsaft og krydr godt med salt og friskkværnet peber.
- Sæt i ovnen ved 180 grader (varmluft) og lad den stege i 45 minutter, dryp den en enkelt gang undervej, med stegeskyen.
- Rengør og klargør imens rodfrugterne som anvist.
- Efter 45 minutter tages bradepanden med kyllingen ud og rodfrugterne hældes ved kyllingen. Vend dem godt rundt i stegeskyen og krydr godt med salt og friskkværnet peber.
- Sæt tilbage i ovnen og sæt bradepanden ind i den øverste halvdel af ovnen, bag i yderligere 30 minutter. Vend rundt i rodfrugterne en enkelt gang undervejs.
- Nu har kyllingen fået 1 time og 15 minutter, her var min perfekt, men det afhænger selvfølgelig lidt af hvor stor din kylling er og hvordan din ovn er.
Næringsindhold
Noter
Så er din butterfly kylling klar. Tag kyllingen over på et skærebræt og parter den yderligere.
Serveres med rodfrugterne og agurkesalat.
Kom med din kommentar