Her er en klassisk opskrift på gammeldags oksekødssuppe, der koges på både oksetværreb, ben og suppeurter. Suppen er nem at lave.
Gammeldags oksekødssuppe er mormormad af den allerfineste slags, og med denne opskrift kan du roligt kaste dig over opgaven.
Det er en nemlig en både nem og meget lækker opskrift på suppe med oksetværreb og ben, og den koges selvfølgelig med suppeurter.
Den kogte oksetværreb kan du eks. bruge til oksekød med sursød peberrodssauce.
Opskrift på oksekødssuppe

Ingredienser
- 1 kg. oksetværreb
- 3 kraftben
- 4 porretoppe godt skyllet
- 1 top knoldselleri godt skyllet
- 2 gulerødder skrællet og skåret i grove stykker
- 3 pastinakker skrællet og skåret i grove stykker
- 1 stort løg pillet og skåret i grove stykker
- 2 spsk. salt groft
- 15 hele peberkorn
Suppeurter
- 4 porrer toppene bruges til suppen - godt renset og skåret i tynde ringe på skrå
- 0,5 knoldselleri rengjort og skåret i små tern
- 3 gulerødder skrællet og skåret i små tern
- 3 pastinakker skrællet og skåret i små tern
- vand
Fremgangsmåde
- Kom oksetværreb, kraftben og alle grøntsagerne i en stor suppegryde.
- Hæld vand ved så det dækker og tilsæt salt og hele peberkorn.
- Bring det i kog, skru ned og lad det simre under låg i ca. 3 timer, skum for urenheder undervejs.
- Når din oksekødssuppe er færdig, fiskes oksetværreb'en op. Kraftbenene kan gives til nogen der har hund - ellers kasseres de - sammen med resten af grøntsagerne.
- Sigt suppen gennem et klæde, så alle urenheder sies fra, stil den tilbage på kogepladen, og lad den koge i 10 minutters tid.
- Skum den nu for fedt eller stil den koldt til næste dag, så er et endnu nemmere at fjerne fedtet.
Næringsindhold
Noter
Når du skal servere din oksekødssuppe, varmes suppen op, de fintskårne grøntsager kommes i og simrer med i ca. 10 minutter, til de er møre, men stadig sprøde.
Smag suppen til og kom melboller og kødboller i. Når bollerne er kommet i, må suppen IKKE koge, de varmes igennem til de er varme.
Kan også serveres med ris med rosiner.
Kom med din kommentar