Her får du en nem opskrift på sellerisuppe, der er en klassisk suppe lavet med knoldselleri. Laves med mælk og fond, og suppen er uden fløde.
Sellerisuppe er en klassisk suppe lavet af blandt andet knoldselleri, løg og bouillon, og den er fin som en forret eller let hovedret til aftensmad.
Suppen er nem at lave, og den blendes blot direkte i gryden, så nemmere kan det næsten ikke være.
Se også: Kartoffel porre suppe med bacon og purløg
Selleri deler ofte vandene, hvor mange er vilde med denne rodfrugt, men der er også en del, der nærmest afskyr den. Prøv dog alligevel at give suppen en chance, for den smager altså virkelig godt.
Sellerisuppen er lavet uden fløde, men ønskes en mere rund smag i suppen, kan du udskifte noget af, eller al, mælken med fløde.
Opskrift på sellerisuppe
Ingredienser
- 400 g knoldselleri skrællet og skåret i tern
- 1 stort løg skåret grove stykker
- 2 spsk olivenolie til stegning
- 8 dl vand
- 4 dl sødmælk
- 2 terninger hønsebouillon
- salt og friskkværnet peber
Desuden
- 1 spsk smør til stegning
- 150 g champignon skåret i kvarter
- 1 fed hvidløg knust og finthakket
- 1 håndfuld persille finthakket
Sådan gør du
- Til hjemmelavet sellerisuppe starter du med, at varm lidt olivenolie op i en gryde.
- Kom så selleri og løg ned i, lad det svitse i et par minutter.
- Kom vand, mælk og bouillonterninger ved, skru ned og lad det simre i 20-25 minutter, til sellerien er mør.
- Blend suppen til den er glat og smag den til med salt og friskkværnet peber. Brug bare en stavblender direkte i gryden.
- Smelt smør på en pande og svits champignon til de tager farve, krydr med lidt salt og friskkværnet peber.
- Tilsæt hvidløg og vend det godt rundt, lad det stege med i et halvt minuts tid.
- Tag det af panden og vend persille i.
Næringsindhold
Tips
Den færdige sellerisuppe anrettes med pynt/fyld på toppen, og gerne sammen med et lille stykke hjemmebagt ciabattabrød.
Se også: Gammeldags hønsekødssuppe
Kom med din kommentar