Her får du den bedste opskrift på rabarbertærte. En skøn opskrift på lækker tærte med friske rabarber, der er perfekt som en god dessert.
Lav den lækre rabarbertærte som en skøn kage til kaffebordet - eller som den perfekte dessertkage.
Kagen er nem at bage, dejen er til at arbejde med, og kagen smager altså himmelsk godt.
Rabarber kan udskiftes med bær, herunder jordbær eller blåbær.
Opskriften er beregnet til seks personer.
Opskrift på rabarbertærte

Ingredienser
Dej
- 125 g smør
- 125 g sukker
- 1 æg
- 100 g mandler hakkede
- 60 g hvedemel
- ¼ tsk. bagepulver
Fyld til rabarbertærte
- 350 g rabarber i tynde skiver
- 125 g sukker
- 2 tsk. vaniliesukker
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 225 °C alm. over- og undervarme.
- Smør røres blødt og sukker drysses i. Piskes med elpisker, så det er luftigt.
- Ægget tilsættes og mandlerne blandes i.
- Hvedemel og bagepulver sigtes sammen og røres i til sidst.
- Rabarberne lægges i et smurt tærtefad og en blanding af sukker og vaniljesukker drysses over.
- Dejen kommes øverst.
- Bag din rabarbertærte ved 225 grader i ca. 30 minutter. Klik og sæt et minutur med den rigtige bagetid her.
Næringsindhold
Noter
Den færdigbagte rabarbertærte køles lidt af.
Derefter serveres den med creme fraiche, flødeskum, vaniljeis eller evt. en vaniljecreme.
Se flere lækre opskrifter med rabarber:
Rabarbercrumble - skøn crumblekage med rabarber
Kom med din kommentar