Sådan laver du lækre kalvebøffer med kantareller, som du anretter på et stykke rugbrød. En skøn opskrift på virkelig dejlig aftensmad.
Kalvebøffer med kantareller er en skøn og velsmagende ret, der er god som det lette hovedmåltid - eller prøv at servere den som en lækker frokost.
Her laves bøfferne af hakket kalvekød, som derefter steges og anrettes sammen med salat, kantareller og en fantastisk dijondressing.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på kalvebøffer med kantareller
Ingredienser
Kalvebøffer
- 500 g hakket kalvekød
- 1 dl fløde
- salt og friskkværnet peber
Topping
- 250 g kantareller
- 1 forårsløg i tynde skiver
- smør
- 1 tsk. flagesalt
- 1 spsk. olie
Dijondressing:
- 1 spsk. sennep gerne dijon
- ½ dl olie
- 1 spsk. vand
Desuden:
- 4 skiver rugbrød
- 1 hovedsalat eller anden salat
- 1 håndfuld tranebær tørrede
Sådan gør du
- Rør hakket kalvekød med fløde, salt og friskkværnet peber til en smidig fars.
- Form til fire flade bøffer.
- Pisk dressingen sammen.
- Rens kantareller forsigtigt (brug endelig ikke for meget vand, det er bedst bare at børste evt. jord af), skær dem evt. i mindre stykker.
- Steg svampene i smør i 3-4 minutter og vend forårsløg i, når svampene næsten er nok vendes forårsløg i og det krydres med lidt flagesalt.
- Steg kalvebøffer i smør og lidt olivenolie ved middelvarme i 3-5 minutter på hver side.
- Kom salatblade på rugbrød, læg bøfferne ovenpå, så kantarel-blandingen, lidt tørrede tranebær og tilsidst dryppes med dijondressingen.
Næringsindhold
Noter
Kalvebøffer med kantareller serveres straks, og du kan altså bruge dem som et let hovedmåltid, eller som en let anretning til eks. frokost.
Kom med din kommentar