Her er en nem opskrift på blomkålsgratin, der er en lækker gratin lavet af blomkål, skinke og bechamelsauce. Perfekt som aftensmad.
Blomkålsgratin er en super dejlig ret til aftensmad, hvor den lækre gratin med blomkål, skinke og bechamelsauce tiltaler de fleste.
Gratinen er nem og rimelig hurtig at lave, og den serveres gerne med en lækker salat til.
Der er flere måder at lave en gratin med blomkål, men dette er en klassisk opskrift, og det er altså skøn hverdagsmad.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på blomkålsgratin
Ingredienser
Blomkålsgratin
- 30 g smør
- 3 spsk. hvedemel
- ½ liter mælk
- Lidt muskatnød revet
- 2 tsk. sennep gerne dijon
- salt og friskkværnet peber
- 1 blomkål delt i små buketter
- 200 g skinke skåret i strimler eller mindre stykker
- 30 g emmentaler revet
- 50 g rasp
- 1 tsk. timian tørret
Salat
- 1 krølsalat godt skyllet, slynget tør og revet i mindre stykker
- 0,5 agurk halveret på langs, kerner skrabet ud og skåret i tern
- 1 dl kaffefløde
- 1 citron saft af ½-1 citron
- Lidt sukker efter smag
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Smelt smø i en gryde ved ikke for høj varme, drys hvedemel i og pisk i det, til det slipper gryden.
- Hæld mælken i lidt efter lidt, pisk hele tiden og lad det koge op mellem hver gang. Krydr med friskrevet muskatnød, salt og friskkværnet peber.
- Når bechamelsaucen er kogt kogt igennem, så melsmagen er væk, tages gryden af varmen og sennep piskes i. Smag til.
- Del blomkål i små buketter og læg i bunden af et smurt, ovnfast fad, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Kom skinke ovenpå og drys med revet ost. Hæld bechamelsaucen over.
- Bland rasp med timian og drys det ovenpå.
- Sæt din blomkålsgratin i en 180 grader (varmluft) varm ovn 30 minutter.
- Salat: Hæld fløden i en skål og pres citronsaft i, pisk det sammen. Smag til med sukker, salt og friskkværnet peber.
- Riv salaten i mindre stykker og kom i en skål sammen med agurk. Hæld ikke dressingen over før salaten skal serveres og vend rundt.
Næringsindhold
Noter
Den færdige blomkålsgratin må gerne lige trække 10 minutter før servering, da den er rygende varm.
Serveres med den lækre salat til.
Se flere opskrifter:
Stegt blomkål med parmesan og bacon
Kom med din kommentar