Her finder du en lækker opskrift på stegt blomkål med parmesan og bacon, som du kan servere som tilbehør, eller som et let og skønt måltid.
Stegt blomkål med parmesan og bacon er en virkelig lækker måde at lave blomkål på.
Her steges det hele i ovnen, og det er faktisk en rimelig nem opskrift at kaste sig, og der er nok til fire personer.
Du kan enten bruge retten som et let måltid, eller blomkålsretten kan serveres som tilbehør. Begge dele er godt.
Opskrift på blomkål med parmesan

Ingredienser
- 1 blomkål delt i mindre stykker
- 4 skiver bacon tyk, gerne noget du selv skærer og derefter skærer i små stykker
- 3 dl mælk
- 0,5 dl hvedemel
- 2 fed hvidløg knust og finthakket
- 1 tsk. chipotleflager eller efter smag
- 2 dl parmesan fintrevet
- Lidt muskatnød revet
- salt og friskkværnet peber
- 0,5 flute skorper skåret af og smuldret i små "krummer"
- 2 tsk. oregano
- 2 spsk. persille finthakket
Sådan gør du
- Gør blomkål i stand. Bring noget vand i kog, tilsæt lidt salt sammen med blomkål og lad det koge i 2 minutter. Hæld i en sigte og overhæld straks med koldt vand, lad det dryppe godt af.
- Steg bacon i en gryde, tag det op og kom det på noget køkkenrulle, så det kan dryppe af.
- Hvis der ikke er så meget baconfedt, så tilsæt evt. lidt smør og så hvidløg, så det kan sautere med. Men det må ikke tage farve, så rør i det.
- Når det begynder at afgive duft, så drys melet i og pisk det sammen.
- Tilsæt mælken lidt efter lidt og bring det i kog mellem hver gang, til det er blevet til en god tyk sovs. Lad det simre et par minutter, så melsmagen koges væk, pisk i det hele tiden.
- Tilsæt parmesan og bacon, smag til med salt og friskkværnet peber og tag af varmen.
- Skær skorperne af fluten og smuldr indmaden mellem fingrene, til det bliver til krummer - eller hiv foodprocessoren frem og lad den gøre arbejdet.
- Tilsæt krydderierne og vend det godt sammen.
- Kom den afdryppede blomkål i et smurt, ovnfast fad. Fordel sovsen ovenpå og drys til sidst med brødkrummerne.
- Sæt din blomkål med parmesan og bacon i ovnen ved 175 grader (varmluft) i ca. 25 minutter, til den er sprød og gylden på toppen.
Næringsindhold
Noter
Stegt blomkål med parmesan serveres gerne som en selvstændig ret med en salat og noget brød - eller som tilbehør til noget kød.
Kom med din kommentar