Få den bedste opskrift på nemme nougathorn, der bages med blød nougat. De færdigbagte horn dyppes i smeltet chokolade, og det er mums.
Du skal prøve disse nemme nougathorn, der bages med blød nougat, og de smager altså himmelsk godt.
Opskriften er god, hvis du har en rest nougat i overskud, og her kommer den rigtig til sin ret.
De bagte horn dyppes gerne i lidt smeltet chokolade, og det kan være hvid chokolade eller mælkechokolade.
Du får ca. 20 stk. ud af denne opskrift.
Se også: Kan du lide denne chokoladekage?
Opskrift på nougathorn

Ingredienser
- 50 g smør
- 100 g blød nougat
- 0,5 æg
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2,5 dl hvedemel
- 100 g chokolade til pynt
Fremgangsmåde
- Pisk blød nougat og smør godt sammen i en skål med en el-mikser.
- Pisk så vaniljesukker og det halve æg i.
- Drys melet i og rør rundt med en ske, for til sidst at samle det med hænderne, til det er en ensartet dej.
- Stil i køleskab i 1 times tid.
- Rul i pølser, ca. fingertykke, skær dem i 6 cm. lange stykker og sæt dem på bageplade.
- De lækre nougathorn bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 8-10 minutter. Afkøles på en rist.
- Smelt chokolade (hvid- eller mælkechokolade) og dyp enderne i det, lad det tørre helt, inden de serveres.
Næringsindhold
Noter
Så har du lækre nougathorn, der passer perfekt til en god kop kaffe.
Se også: Mazarintærte med nougat
Kom med din kommentar