Her er en super nem og god opskrift på scones. Du kan bage dem med eller uden chokolade, og de er meget hurtige at bage.
Scones er lækre brød, der kan laves med eller uden chokolade. Det er op til dig.
Men om du så bager chokoladescones eller uden chokolade, så er de super nemme og ret hurtige at bage. Faktisk er det en virkelig god opskrift til børn.
Af denne opskrift får du 10-12 scones, afhængig af hvor store du udstikker dem.
Opskrift på scones

Ingredienser
- 300 g hvedemel
- 30 g rørsukker eller alm. sukker
- 1 nip salt
- 2½ tsk. bagepulver
- 120 g smør koldt, skåret i tern
- 1 stort æg
- 0,6 dl mælk
- ¾ dl fløde
- 2 spsk. chokoladeknapper eller hakket chokolade (mørk)
Fremgangsmåde
- Kom hvedemel, sukker, salt og bagepulver i en skål og bland det godt sammen.
- Gnid det kolde smør ud i blandingen til det bliver grynet, og stil det så i køleskab i 10 minutter.
- Kom æg, mælk og fløde i en skål og pisk det let sammen, stil det i køleskab i 10 minutter.
- Forvarm ovnen til 185 grader (ikke varmluft).
- Vend de våde ingredienser i de tørre, men kun så der ikke er nogle "tørre" pletter i dejen. Rør ikke mere end højst nødvendigt!
- Del dejen i to lige store dele, og kom chokoladeknapper i den ene portion. Stil begge skåle i køleskabet igen i 10 minutter - begge deje er lidt klistret, det skal de være.
- Drys mel på køkkenbordet og på hænderne. Vend dejen ud på bordet og drys lidt mel ovenpå. Rul dejen lidt ud.
- Stik nu dejen ud, enten med en speciel udstikker eller bare med et glas.
- Sæt på bageplade og forsæt med at trykke - og stikke - dejen ud, indtil der ikke er mere dej. Det sidste dej kan evt. formes med hænderne.
- Sæt dine scones i ovnen i 8 minutter. Skru ned til 170 grader (ikke varmluft) og bag videre i 9 til 11 minutter, til de er gyldne.
Næringsindhold
Noter
De nybagte scones køles en smule af, men de er altså bedst som nybagte.
De klassiske scones uden chokolade kan skæres over og smøres med smør eller marmelade, men de skønne chokoladescones spises som de er.
Hvad er scones?
Scones er en type brød, der oprindeligt stammer fra Skotland. De er små, runde brød, der er bagt med mel, sukker, smør eller margarine og mælk.
Scones kan være søde eller salte og kan være fyldt med smagsvarianter såsom rosiner, nødder, ost eller tørrede frugter.
Scones serveres typisk som en del af en morgenmad eller brunch, og de kan spises som et selvstændigt måltid eller serveres med smør, marmelade eller flødeskum.
Scones laves ved at blande ingredienserne sammen til en dej, som derefter deles og formes til små runde brød, der bages i ovnen.
Der er mange variationer af scones, og nogle kan være sundere end andre, afhængigt af ingredienserne og fyldstofferne.
For eksempel, scones lavet med havregryn eller fuldkornsmel kan have en højere fiber- og proteinkoncentration sammenlignet med scones lavet med en højere koncentration af sukker og mel.
Det anbefales at vælge scones med en balance af næringsstoffer, og undgå scones med højt kalorieindhold og tilsætningsstoffer.
Se flere opskrifter:
Bananmuffins med chokolade og kokos
Chokolademuffins med kakao og chokolade
Fødselsdagsboller - opskrift på nemme boller
Kom med din kommentar