Lav en lækker blomkålssalat med peberfrugt, mandler og pinjekerner. Her er den skønne opskrift, og blomkålssalaten er god som tilbehør.
Blomkålssalat er en populær og sund salat, og i denne opskrift er den også med peberfrugt, mandler og pinjekerner.
Blomkål er jo super sund, og du kan bruge salaten som tilbehør til mange forskellige retter. Evt. bare til en omgang frikadeller.
Opskrift på blomkålssalat
Ingredienser
- 1 lille blomkål plukket i små buketter
- 1 rød peberfrugt skåret i små tern
- 1 gul peberfrugt skåret i små tern
- 3 forårsløg fintsnittet
- 2 spsk. soltørrede tranebær
- 1 spsk. mandler smuttede
- 2 spsk. pinjekerner
Sådan gør du
- Rist mandler og pinjekerner på en tør pande, til de bliver let gyldne.
- Bland blomkål, peberfrugt, forårsløg og tranebær sammen.
- Hak mandlerne groft og kom dem i din blomkålssalat, vend det hele godt sammen.
- Drys med pinjekerner og vend med en dressing.
- Brug evt. en olie-eddikedressing eller hvad du nu har lyst til.
Næringsindhold
Noter
Den lækre blomkålssalat kan som sagt serveres med en hurtig dressing, som du rører sammen af lidt olie og eddike. Evt. også med lidt honning og citronsaft. Smages til med salt og peber.
Se flere lækre salater:
Kom med din kommentar