Få en nem opskrift på grønne bønner med bacon, der er gode som tilbehør til eks. frikadeller, koteletter og svinemørbrad. Smager skønt.
Grønne bønner med bacon er lækre som tilbehør, og her er bønnerne tilberedt sammen med bla. bacon og sennep.
Bønnerne er fantastisk lækre som tilbehør til mange kødretter, men prøv dem eks. til frikadeller, koteletter eller glaseret hamburgerryg.
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, men den er jo nem at gange op.
Opskrift på grønne bønner med bacon
Ingredienser
- 200 g grønne bønner nippes
- 1 skalotteløg eller alm. løg, skåret i tern eller skiver
- 2 skiver bacon tykke skiver
- 1 spsk. æblecidereddike
- ½ spsk. sennep gerne en dijon
- salt og friskkværnet peber gerne flagesalt
Sådan gør du
- Nip enderne af de grønne bønner og skyl dem.
- Bring en gryde med letsaltet vand i kog, kom bønnerne i og kog i 3½ minut. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af.
- Kom bacontern på en pande og steg dem ved middelvarme, så fedtet smelter fra og baconternene bliver sprøde og gyldne.
- Tag bacon af panden og lad det dryppe af på køkkenrulle, behold baconfedtet i panden og tilsæt løg.
- Lad det sautere til det bliver blødt.
- Hæld eddike og sennep ved og rør det godt sammen.
- Hæld de grønne bønner på og sluk for varmen.
- Tilsæt bacon, salt og friskkværnet peber - vend det hele rigtig godt sammen.
Næringsindhold
Noter
De grønne bønner med bacon anrettes på et fad og serveres straks.
NB: Du kan også anvende frosne bønner til opskriften. Her kommes de frosne bønner direkte i det kogende vand, og de skal ikke optøs først.
Kom med din kommentar