Spaghetti med kødboller er en italiensk klassiker. Her er den bedste opskrift på den populære pastaret med hjemmelavet eller købt tomatsovs.
Spaghetti med kødboller er en af de mest populære retter i det danske køkken, selvom retten selvfølgelig stammer fra Italien.
Her får du en virkelig god opskrift på den klassiske pastaret, og den kan du enten lave med en hjemmelavet tomatsauce - eller bare købet et glas i dit supermarked.
Opskriften er beregnet til fire personer, og det er jo en rimelig nem ret til aftensmad.
Opskrift på spaghetti med kødboller
Ingredienser
Fars til kødboller
- 500 g hakket oksekød
- 1 håndfuld cheddar revet, kan udelades
- salt og friskkværnet peber
- 4 fed hvidløg presset
- 1 løg fintrevet
- 1 håndfuld rasp panko eller almindelig rasp
- 1 æg
- ¾ dl danskvand
- 1 håndfuld basilikum hakket
- 1 citron fintrevet skal af 1 citron
- 1 spsk. sennep gerne dijon
Desuden
- 500 g tomatsauce købt eller hjemmelavet
- 500 g spaghetti
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til farsen sammen, og lad den stå og trække i køleskabet i en halv times tid.
- Kom olie på en pande, form farsen til kødboller og brun dem på alle sider. Kom ikke for mange kødboller på panden ad gangen, så koger de i stedet for at stege, fordi varmen bliver for lav.
- Når kødbollerne er brunet på alle sider, kommes de i en gryde sammen med tomatsauce.
- Lad dine kødboller i tomatsauce simre nogle minutter, til kødbollerne er helt tilberedte.
- Kog spaghetti til det er ca. 1 minut fra at være al dente.
- Hæld vandet fra og kom spaghettien i tomatsaucen, vend det godt rundt og lad det småsimre til spaghettien er perfekt al dente.
Næringsindhold
Noter
Spaghetti med kødboller og tomatsauce serveres straks, og du kan evt. vende en håndfuld friske basilikumsblade i pastaretten.
Kom med din kommentar