Her får du en god opskrift på pasta med laks og grøntsager. En nem og dejlig pastaret med ovnbagt laks, og det er nem hverdagsmad for alle.
Pasta med laks og grøntsager er en nem og velsmagende pastaret, der heller ikke tager så lang tid at lave.
Retten laves med ovnbagt laks, pasta og forskellige grøntsager, og pastaen kan evt. være en frisk tagliatelle - eller hvad du nu har eller synes om.
Bemærk, at opskriften er beregnet til ca. tre personer, men brug knapperne under mængde i opskriftsboksen til at lave et andet antal.
Opskrift på pasta med laks
Ingredienser
- 250 g pasta gerne frisk, evt. en tagliatelle
- ½ broccoli i små buketter
- ½ rød peberfrugt i strimler
- ½ squash i halve skiver
- 75 g champignon i skiver
- 1 bdt. grønne asparges i mindre stykker
- 1 rødløg i smalle både
- 2 fed hvidløg knust og finthakket
- 200 g laks laksefileter uden ben
- 1 fed hvidløg presset
- 4 spsk. olivenolie 2 spsk, til laks og 2 spsk. til stegning
- salt og friskkværnet peber
- 2½ dl madlavningsfløde eller alm. fløde
- 0,5 lime saft af ½ lime
- citronpeber
- 2 tsk. basilikum eller lidt tørret timian, basilikum og merian
Sådan gør du
- Bland lidt olivenolie med et fed presset hvidløg og saften af ½ lime.
- Læg laks i et lille ovnfast fad beklædt med bagepapir, og dryp med olieblandingen, krydr med salt og citronpeber.
- Sæt i en185 °C varm ovn i ca. 15 minutter, eller til den er netop gennembagt. Lad laksen køle lidt af.
- Kog pasta i rigeligt med, godt saltet, vand til den er al dente. Hæld vandet fra.
- Kom olivenolie på en pande og start med at svitse broccoli.
- Efter 1-2 minutter tilsættes løg og hvidløg, lad det stege et minuts tid og tilsæt så peberfrugt. Lad også peberfrugten svitse i 1 minut og tilsæt champignon, som også steges i 1 minuts tid.
- Så tilsættes stilken af asparges - gem hovederne lidt - og lad stilkene få ½ minut.
- Tilsæt squash og aspargeshoveder og svits i ½ minut. Krydr med salt, friskkværnet peber og krydderier.
- Hæld (madlavnings)fløde ved og varm det kort igennem, smag til.
- Hæld den nykogte pasta ved, og vend det hele godt rundt.
- Findel den ovnbagte laks og fordel det i saucen, vend din pasta med laks og grøntsager rundt.
Næringsindhold
Noter
Pasta med laks og grøntsager serveres straks, og gerne sammen med et par skiver ciabatta brød.
Se flere lækre madopskrifter:
Laks i ovn - så nemt laver du perfekt ovnbagt laks
Kom med din kommentar