Her får du en nem opskrift på laks med fløde. En skøn ret med laks, der tilberedes med lidt hvidvin, skalotteløg og pasta. Hurtig at lave.
Laks med pasta er en dejlig og nem ret til aftensmad, og det er altså en opskrift med fisk som de fleste vil elske.
Retten er også hurtig at lave, og du kan med fordel servere den med en frisk pasta, hvor kogetiden er ganske kort.
Se også: Pandestegt laks med citron- og flødesauce
Der anvendes en røget laks, hvilket passer virkelig godt til sådan en pastaret, og vil du gøre retten lidt mere fedtfattig, kan du med fordel skifte piskefløde ud med en mere mager madlavningsfløde.
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, men den er jo nem at gange op.
Opskrift på laks med fløde
Ingredienser
- 2 skalotteløg finthakket
- 1 spsk. smør til stegning.
- 150 g champignon skåret i tynde skiver
- ¾ dl hvidvin tør hvidvin
- 2 dl fløde
- ¾ dl vand
- 1 tsk Herbamare bouillon, eller en alm. bouillonterning
- 150 g røget laks
- 1 håndfuld dild hakket
- 225 g pasta gerne en frisk fettuccine
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Til laks med fløde starter du med, at sætte godt med vand over til pastaen og når det koger, så tilsæt rigeligt med salt.
- Varm smør op på en pande ved middelvarme og tilsæt skalotteløg, lad dem sautere lidt.
- Tilsæt champignon og lad dem stege med til de begynder at tage farve og væden fra den koger ind, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Kom hvidvin, fløde, vand og Herbamare ved og lad det simre i et par minutter.
- Læg den røgede laks ovenpå flødesaucen og lad dem dampe i ½ minut, tag den af og hold den varm under stanniol.
- Kog pasta, gerne en fettuccine, i det saltede vand og hæld vandet fra.
- Smag saucen til og bland den i pastaen.
- Skær laksen i mindre stykker og bland den i.
Næringsindhold
Tips
Så er der laks med fløde klar til servering.
Drys gerne med dild og server straks, gerne med en salat til. Du kan eventuelt servere pastaretten med denne lækre capresesalat.
Kom med din kommentar