Her får du en opskrift på lækker tortellini salat med kylling og peberfrugt. Tortellini er god til salater, og denne pastasalat er skøn aftensmad.
Prøv en let og lækker tortellini salat, der også laves med kylling, peberfrugt og en skøn dressing.
Det er super simpel aftensmad, der bare smager godt.
Men hvad er tortellini? Jo, det er en særlig type pasta, der kommer Emilia-regionen i Italien.
Du kan kende tortellini ved, at den er ringformet, og så kan pastaen være fyldt med forskellige ting.
Her i opskriften er der anvendt tortellini med spinat og ricotta, men andre slags fyld kan også bruges.
Opskriften er beregnet til to personer, men du kan nemt gange den op til flere.
Opskrift på tortellini salat
Ingredienser
- 2 stk. kyllingebryst skåret i strimler
- 2 fed hvidløg knust og finthakket
- salt og friskkværnet peber
- 1 pakke tortellini jeg brugte tortellini med spinat og ricotta
- ½ rød peberfrugt skåret i tynde strimler
- ½ gul peberfrugt skåret i tynde strimler
- 1 lille rødløg skåret i tynde skiver
- 1 stæbngler bladselleri fintsnittet
Dressing
- ½ dl æblecidereddike
- ½ dl rapsolie
- ½ tsk. dijonsennep
- 1½ spsk. honning
- ¼ tsk. hvidløgspulver
- 3 spsk. persille
- salt og friskkværnet peber
Desuden
- 1 håndfuld parmesan rives fint
Sådan gør du
- Gør alle grøntsagerne klar som beskrevet.
- Pisk/blend dressingen sammen, til den får en tykkere og cremet konsistens.
- Varm olie op på en pande og steg kyllingestrimlerne til de bliver gyldne og er gennemstegte, krydr med salt og friskkværnet peber.
- I det sidste minuts tid, tilsættes hvidløg, som så steges med i det sidste minut.
- Tag kødet af panden og vend det med et par spiseskefulde dressing.
- Kog tortellini i rigeligt, godt saltet vand, efter anvisning på emballagen.
- Lad dem dryppe af ganske kort og vend den så sammen med parmesanost, kyllingekød med dressing og lidt ekstra dressing til en færdig tortellini salat.
Næringsindhold
Noter
Din tortellini salat kan serveres straks, men den bliver faktisk endnu bedre, hvis du lader den stå og trække nogle timer før den bruges.
Derfor kan du altså med fordel lave tortellini-salaten i god tid.
Se flere lækre pastaopskrifter:
Pastasalat med kylling og grøntsager
Kom med din kommentar