Her får du en god opskrift på pastasalat med kylling. Pastasalaten er nem at lave, og den indeholder masser af grøntsager. God som aftensmad.
Lav en lækker pastasalat med kylling til aftensmad, og alle i familien er glade.
Denne pastasalat laves med lidt stegt kylling og masser af grøntsager, og den mætter altså rigtig fint.
Opskriften er beregnet til fire personer, og man kan selv justere de enkelte mængder og ingredienser til efter smag og behag.
Opskrift på pastasalat med kylling

Ingredienser
- 2 kyllingebrystfileter skåret i mundrette stykker
- olie til stegning
- Wasabi/sesame krydderi fra Santa Maria, eller hvad du synes
- Lidt paprika
- salt og friskkværnet peber friskkværnet peber
- 150 g pasta kogt al dente i rigeligt, godt saltet vand, skyllet med koldt vand
- 1 bdt. forårsløg i skiver
- 1½ dl ærter optøede
- 1 bdt. grønne asparges let dampede
- ½ broccoli let dampet
- 1 rød peberfrugt i små tern
- 100 g emmentaler i små tern
Dressing til pastasalat
- 5 dl fromage frais
- 2 ¼ spsk. rapsolie
- 1-2 spsk. limesaft
- salt og friskkværnet peber
- Lidt rørsukker efter smag
Sådan gør du
- Steg kyllingestykkerne i lidt olie på en pande, tilsæt krydderier og vend godt rundt.
- Steg til det er mørt og gennemstegt, stil til side og afkøl lidt. Kyllingebryst steges ca. 5-7 minutter på hver side, afhængig af tykkelse og varme.
- Kog pasta, skyl med koldt vand, afdryp og vend med ganske lidt olie.
- Dressing til pastasalat med kylling: Rør fromage frais med rapsolie, salt, friskkværnet peber og limesaft, smag til med lidt rørsukker.
- Kom alle de skårne grønsager i en skål, tilsæt de afkølede pasta og afkølet kylling.
- Hæld dressingen ved og vend din pastasalat med kylling og grøntsager godt rundt.
Næringsindhold
Noter
Pastasalat med kylling serveres straks, og her passer et stykke brød godt til.
Rester er fine til frokost eller madpakke dagen efter, da pastasalaten spises kold.
Se flere lækre pastaopskrifter:
Opskrift på lasagne - hjemmelavet og italiensk
Kom med din kommentar