Her får du en skøn opskrift på braiseret kylling med skummende sauce. En lækker ret, der er perfekt som god hverdagsmad eller flot gæstemad.
Braiseret kylling er en nem ret, hvor du braiserer en hel kylling, der er skåret ud i mindre stykker.
Den braiserede kylling serveres sammen med en skummende sovs, der blandt andet er lavet af karry, og masser af skønne og sunde grøntsager.
Retten er nem at lave, og den er god som nem aftensmad, men bestemt også som lækker gæstemad, der ser flot ud ved servering.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på braiseret kylling
Ingredienser
- 1 hel kylling parteres
- salt og friskkværnet peber
- 2 løg i skiver
- 4 fed hvidløg finthakket (original opskrift: 2 fed)
- 2 spsk. olivenolie til stegning
- 2 spsk. karry
- 1 håndfuld timian frisk
- 2 dl hvidvin tør
- 2 dl vand
- 1 dl æblejuice
- 1 bouillonterning hønwse
- 2 dl piskefløde
- 1 spsk. majsstivelse og lidt vand til jævning (jeg jævnede det ikke)
Forårsgrøntsager
- 1 bdt. grønne asparges det nederste seje brækket af
- 1 bdt. radiser hvis de er store, halveres de
- 150 g sukkerærter
- 150 g gulerødder skåret i bjælker
Sådan gør du
- Braiseret kylling: Parter kylling ved at skære lår og vinger af. Skær lårene i 2 stykker. Del kyllingen på langs og skær brystkødet i mindre stykker. Forsøg at få stykkerne så ens i størrelse som muligt, så de bliver møre på samme tid.
- Krydr alle stykkerne med groft salt og friskkværnet peber.
- Lad en stegegryde - eller en anden stor gryde - blive godt varm og kom olivenolie i.
- Brun kyllingestykkerne ad et par gange, så de bliver jævnt brune over det hele. Kom dem alle i gryden og tilsæt løg, hvidløg, timian og karry. Lad det svitse et par minutter, mens der vendes rundt i det.
- Tilsæt vand, hvidvin, æblejuice, piskefløde og bouillonterning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det simre ca. 25-30 minutter.
- Tjek at kødet er mørt, hvis kødsaften ikke er helt klart når der stikkes i det (husk at stikke helt ind til evt. ben), så giv det lidt mere.
- Grøntsager: Gør alle grønsagerne klare. Lav en stor skål med koldt vand og masser af isterninger.
- Bring en gryde med letsaltet vand i kog (og det skal koge hele tiden) og blancher alle grønsagerne hver for sig.
- Giv gulerødderne ca. 5 minutter, asparges og sukkerærter ca. 3 minutter og radiser knap 1 minut.
- Tag grønsagerne op med en hulske og kom dem STRAKS i isvandet, så kogningen stopper og grønsagerne beholder deres smukke farve.
- Når de er afkølede, kommes de i en sigte og drypper af. Det kan være nødvendig at skifte vand undervejs, hvis isvandet bliver for varmt.
- Tag 2 dl af karrybouillonen op af gryden og blend den skummende med en stavblender (det kan sagtens udelades, det er kun for et syns skyld!).
- Kom grøntsagerne i gryden, lad dem blive varme og vend godt rundt så de bliver fordelt. Hæld skummet henover og pynt med lidt frisk timian.
Næringsindhold
Noter
Braiseret kylling med skummende sauce serveres med kartofler eller kogte ris.
Et godt stykke ciabattabrød passer også godt til.
Kom med din kommentar