Sådan laver du langtidsstegt tykkam i ovn. En nem opskrift med svampe og stout øl, og retten er skøn simremad, der er god som gæstemad.
Langtidsstegt tykkam i ovn er en virkelig lækker ret, hvor du steger kødet i timevis i ovnen, men her passer retten jo sig selv.
Du kan enten anvende kalvetykkam eller oksetykkam, og stegetiden er den samme.
Kødet bliver så mørt, at det simpelthen falder fra hinanden.
Og ja. Det er næsten umuligt, at skære pæne stykker kød ud, og tykkammen smelter nærmest på tungen, når det kommer ind i munden.
Opskriften er beregnet til fire personer, og det er en virkelig god ret til gæster, eller når der kæles lidt ekstra for maden i weekenden.
Opskrift på langtidsstegt tykkam

Ingredienser
- 1,5 kg. tykkam kalv eller okse
- salt og friskkværnet peber
- 2 spsk. smør og lidt olivenolie til stegning
- 1 stort løg hakket
- 4 hvidløg knust og finthakket
- 4 pastinakker skåret i små tern
- 3 stængler bladselleri skåret i tern
- 250 g svampe skåret i mindre stykker
- 200 g markchampignon skåret i mindre stykker
- 3 dl. stout øl evt. en choko staut fra Svaneke Bryghus
- 3 kviste timian
- 1 dåse hakkede tomater
- 3 tsk. majsstivelse rørt ud i koldt vand
Fremgangsmåde
- Varm smør og olie op på en pande, lad smørret bruse af og brun kødet godt på alle sider. Krydr med salt, friskkværnet peber og timian.
- Læg kødet i en stegeso eller et ovnfast fad med låg.
- Kom pastinak, bladselleri og løg på den samme pande og sauter, til løget bliver klart og blødt, små 5 minutters tid.
- Kom blandingen ovenpå det brunede kød.
- Kom evt. lidt mere smør på panden, lad det bruse af og kom svampene på.
- Lad dem brune et par minutter og tilsæt så hvidløgene, lad dem stege med i et par minutter og kom så det hele over i fadet til kødet.
- Hæld hakkede tomater og stout ved, læg et par kviste timian ned i og på med låget.
- Stil din tykkam i en 150 °C varm ovn (varmluft) i ca. 4 timer.
- Tag fadet ud af ovnen og tag kødet op, pak det ind, så det kan holdes varmt. Og glæd dig til en langtidsstegt tykkam.
- Hæld skyen med grøntsager og det hele, i en gryde og lad det koge lidt ind.
- Jævn det evt. med lidt majsstivelse udrørt i koldt vand (det behøves ikke, men det kan gøres). Smag saucen til.
Næringsindhold
Noter
Så er du klar til at servere langtidsstegt tykkam.
Skær kødet i skiver så godt som det kan lade sig gøre, læg det på en tallerken og hæld lidt af saucen over.
Serveres med polenta, pasta, kartoffelmos og/eller brød.
Kom med din kommentar