Her får du en skøn opskrift på kyllingefrikadeller med spinat. De smagfulde kyllingedeller serveres sammen med en dejlig pastasalat.
Du skal prøve disse lækre kyllingefrikadeller, der laves med spinat. De smager altså fantastisk godt.
Kyllingedeller minder meget om de traditionelle frikadeller, men de er lettere i både konsistens og smag.
Her serveres kyllingedellerne sammen med en sund pastasalat, som du finder opskriften på længere nede.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på kyllingefrikadeller

Ingredienser
- 450 g hakket kylling
- 2 fed hvidløg knust og finthakket eller presset
- 250 g spinat godt skyllet og dryppet af
- 1 æg
- 1 dl havregryn
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Varm en pande godt op - UDEN fedtstof - og kom spinaten på, sammen med det vand der hænger ved bladene.
- Lad spinatbladene sautere hurtigt, til de falder sammen. Tag af varmen og lad det køle lidt af.
- Kom alle ingredienserne til kyllingefrikadeller i en foodprocessor og kør til det hele er blandet sammen, og til spinaten er findelt.
- Varm lidt olie op på en pande, form farsen til kyllingedeller og steg dem til de er gyldne på begge sider og gennemstegte.
Næringsindhold
Noter
De færdigstegte kyllingefrikadeller serveres sammen med en sød chilisauce - og gerne med denne sunde pastasalat:
300 g pastapenne
1 broccoli i små buketter
250 g cherrytomater, halverede
50 g soltørrede tranebær
1 glas sorte oliven, halveret
Dressing:
1 rødløg, finthakket
2 spsk. vand
2 spsk. hvidvinseddike
4 spsk. olivenolie
½ spsk. flydende honning
salt og friskkværnet peber
Kog pastaen til den er al dente i masser af godt saltet vand. I de sidste 2 minutter af kogetiden, tilsættes broccolibuketterne. Hæld vandet fra og skyl straks med koldt vand, lad det dryppe godt af.
Kom tomater, soltørede tranebær, oliven, pasta og broccoli i en skål. I en anden skål kommes det meget finthakkede rødløg, sammen med resten af ingredienserne til dressingen (se note), pisk det hele sammen og hæld det over pastasalaten. Vend det hele godt rundt og server.
Kom med din kommentar