Farserede porrer er en klassisk dansk middagsret, hvor du pakker porrer ind i en fars. Her er den nemme opskrift på indbagt porre.
Sådan laver du farserede porrer, der er en traditionel dansk middagsret, hvor du pakke stykker af porre ind i en fars.
De indbagte porrer er rimelig nemme at lave, de paneres i rasp, inden de brunes på en pande og steges færdige i ovnen.
Opskriften er beregnet til fire personer, hvor du får to ruller med porre og fars til hver. Har du små porrer, skal du muligvis bruge tre.
Opskrift på farserede porrer
Ingredienser
- 2 porrer
- 500 g hakket kalv og flæsk
- 2 æg
- 1 dl hvedemel
- 2 dl mælk ca. mængde
- 1 løg revet
- salt og friskkværnet peber
- 2 dl rasp
- 2 spsk. smør og 3 spsk. olie til stegning
Sådan gør du
- Gør porrer rene og skær dem i passende stykker, ca. 5 cm. Du skal have 8 stykker porrer, så måske skal du bruge tre porrer til opskriften.
- Kog dem i letsaltet vand i et par minutter. Lad dem køle af og husk at gemme vandet de har kogt i til sovsen.
- Rør det hakkede kød sammen med æg, hvedemel, mælk, salt, peber og revet løg.
- Lad farsen til dine farserede porrer hvile 15 minutter.
- Tag et stykke husholdningsfilm og lav en passende firkant af farsen. Læg et stykke porre ovenpå, og rul sammen. Saml den, så porrer er helt pakket ind i fars.
- Rul de farserede porrer i lidt rasp. Hele vejen rundt.
- Brun rullerne i smør og olie, og læg dem i et ildfast fad.
- Steges derefter færdige i ovnen ved 200 °C varmluft, hvor de skal have 20 minutter. Klik her og brug det smarte minutur med indstillet tid.
Næringsindhold
Noter
De farserede porrer serveres straks, og gerne sammen med en brun sovs, kogte kartofler og evt. kogt blomkål.
Sovsen kan du nemt lave ved at smelte et par spiseskefulde smør i gryde, og derefter piske et par spiseskefulde hvedemel i. Derefter piskes 2 dl. kogevand fra porrerne i, og til sidste mælk indtil den rette konsistens er opnået. Smages til.
John
Hvad hedder farserede porrer på engelsk? Det er ikke stuffed leek, fordi det er den forkerte vej rundt. Kender man retten i andre lande?
Tak for en god hjemmeside!