Her får du en nem opskrift på cocktailpølser med bacon, ahornsirup og chili. De lækre pølser er fremragende som en snack eller appetizer.
Cocktailpølser med bacon er perfekte som snack til eks. nytårsaften og andre festlige sammenkomster, og de er meget nemme at lave.
Mængden af chili kan du selv justere til efter smag og behag, og denne opskrift rækker som appetizer til fire personer.
Opskrift på cocktailpølser med bacon
Ingredienser
- 200 g cocktailpølser
- 125 g bacon i skiver
- ¼ dl ahornsirup
- chilipulver efter smag
Sådan gør du
- Halver baconskiver og vikl dem om cocktailpølserne.
- Bland ahornsirup med chili.
- Steg pølserne på en tør pande, til de begynder at blive gyldne.
- Pensl så gentagne gange med ahornsirup og vend dem hele tiden, til dine cocktailpølser med bacon bliver godt gyldne og klistrede.
- Kom dem i en skål og sæt tandstikkere, som de kan tages med (eller en lille tang).
Næringsindhold
Noter
Cocktailpølser med bacon serveres straks som en skøn snack eller appetizer.
Cocktailpølserne kan serveres som de er eller med dip til.
Kom med din kommentar