Se her hvordan du laver den perfekte Whiskey Sour cocktail, der er en amerikansk drink med bourbon whisky, sukkersirup, limesaft og æggehvide.
Whiskey Sour er en amerikansk cocktail, der selvfølgelig især består af whisky, men derudover mixes den også med lidt sukkersirup, lime og æggehvide.
Det giver en behagelig blanding af surt og sødt, og denne cocktail er bedst med en god bourbon whisky.
Selvom cocktailens navn er opfundet i USA tilbage i 1862, så var det dog formentlig engelske sømænd, der først fandt på en meget lignende version. Uden dog at give den et navn på det tidspunkt.
I dag nydes Whisky Sour verden rundt, og den er da også fortræffelig.
Opskrift på Whiskey Sour

Ingredienser
- 5 cl whisky helst en bourbon
- 3 cl limesaft
- 2 cl sukkersirup kan købes som Suger Cane
- 1 cl æggehvider pasteuristeret
- is
Fremgangsmåde
- Kom is i en shaker.
- Mål whisky af sammen med limesaft, sukkersirup og æggehvide, og kom det i shakeren.
- Ryst din Whiskey Sour i ca. 10 sekunder, så den er godt rystet.
- Si den amerikanske cocktail i et passende glas med is.
Næringsindhold
Noter
Den færdige Whiskey Sour serveres straks. Velbekomme.
Kom med din kommentar