Se den bedste opskrift på parisertoast, der på fransk er en croque monsieur. En nem toast med skinke og ost. Kan laves i toaster, på pande eller i ovn.
Sådan laver du den perfekte parisertoast, der i Frankrig kendes som en Croque Monsieur. Og den kan du lave i en toaster, på en pande eller i din ovn.
En populær toast med skinke og ost, og den er virkelig nem at lave. Og skøn at spise.
Du skal bruge en kogt skinke, og med hensyn til ost kan du vælge den ost, som du synes bedst om.
Tip: Hvis du laver din parisertoast i en toaster, kan du med fordel lægge et stykke bagepapir i toasteren, så du slipper for brændt ost.
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, men den er jo meget nem at gange op.
Opskrift på parisertoast
Ingredienser
- 8 skiver toastbrød
- 8 skiver ost
- 4 skiver skinke kogt
- Lidt smør
Sådan gør du
- Du starter med at lave din parisertoast ved, at lægge en skive ost ovenpå et stykke toastbrød.
- Derpå lægges så en skive kogt skinke, og derpå igen en skive ost. Du skal altså bruge to skiver ost til hver toast.
- Slut af med en skive toastbrød.
- Smør så hurtigt toasten på under- og oversiden, det gør din croque monsieur endnu mere sprød pog lækker
Tilberedning
- I toaster: Parisertoast laves i en toaster indtil brødet er smukt, gyldent og sprødt. Og osten er smeltet. Tiden kan variere fra toaster til toaster.
- I ovn: Forvarm din ovn til 200 °C200 grader varmluft, og læg dine croque monsieur på en bageplade. Bages i ca. 10 minutter. Klik her og brug det smarte minutur med indstillet tid.
- På pande: Kom en klat smør på panden, lad det bruse af og steg dine toast indtil de er sprøde og fine. Vendes ofte.
Næringsindhold
Noter
Parisertoast serveres straks - evt. sammen med en skøn salat.
Kom med din kommentar