Svinemørbrad med bacon i grøntsags- og gorgonzolasauce er en opskrift på lækker mad til aftensmad, og den serveres med pasta eller kartofler.
Du skal prøve denne opskrift på svinemørbrad med bacon i grøntsags- og gorgonzolasauce, for det er en virkelig skøn middagsret.
Her omvikles en svinemørbrad med bacon, hvorefter den steges i ovnen sammen med den lækre sauce lavet af bla. gorgonzola.
Mængden kan du selv justere efter behag, så husk at smage grundigt til.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på svinemørbrad med bacon
Ingredienser
- 1 svinemørbrad afpudset
- 125 g bacon i skiver
- 1 rød peberfrugt i små tern
- 3 porrer rengjorte og skåret i ringe
- 3 fed hvidløg knust og finthakket
- 200 g tomater gerne San Marzano, skåret i tern
- 2 dl madlavningsfløde
- 1 dl mælk
- 150 g gorgonzola eller efter smag
- salt og friskkværnet peber
- 1 håndfuld basilikum blade, hakket
Sådan gør du
- Krydr den afpudsede svinemørbrad med salt og friskkværnet peber.
- Vikl baconskiver om mørbraden.
- Varm lidt olie op på en pande og steg porrerne, til de begynder at falde lidt sammen.
- Tilsæt hvidløg og peberfrugt, lad det stege et par minutter under omrøring, krydr med salt og friskkværnet peber.
- Tag af varmen og hæld i et ovnfast fad, bland tomaterne i.
- Kom mørbraden på panden og brun den let på alle sider. Læg den ovenpå grøntsagerne.
- Kom mælk og fløde i en gryde. Pluk osten i mindre stykker og kom også det i, lad osten smelte ved lav varme og under omrøring. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Hæld saucen over grøntsager og svinemørbrad med bacon (hertil kan retten forberedes, hvis du ønsker det).
- Sæt fadet i en 200 °C varm ovn (varmluft) i 25-30 minutter, til bacon bliver gylden og sprødt.
Noter
Svinemørbrad med bacon og den lækre sauce serveres med friskkogt pasta eller kartofler i en eller anden form.
Giv gerne salat eller grøntsager til. Evt. de sunde og dampede rosenkål.
Kom med din kommentar