Sådan laver du svenske kødboller med flødesovs og lækker mos. Det er næsten kødboller som dem i IKEA, men de her smager bare lidt bedre.
Er du vild med de svenske kødboller fra IKEA, så skal du prøve disse lækre svenske köttbullar, der smager himmelsk godt.
Og det stopper ikke her. Kødbollerne serveres nemlig med en vidunderlig flødesovs, lækker mos og tyttebærsyltetøj. Det bliver ikke bedre.
Opskriften på svenske köttbullar beregnet til fire personer som en hovedret.
Opskrift på svenske kødboller
Ingredienser
Fars til svenske kødboller
- 1 dl rasp
- 1½ dl mælk
- ½ dl piskefløde
- 500 g hakket kalv og flæsk
- 1 tsk. løgpulver
- 1 æg
- 1 spsk. sennep gerne en dijon
- ½ tsk. muskatnød fintrevet
- salt og friskkværnet peber
- 1 tsk. sukker
- 2 spsk. smør og olie til stegning
Flødesovs
- 1½ spsk. hvedemel
- 2½ dl mælk
- ½ dl piskefløde
- salt og friskkværnet peber
- ½ tsk. Herbamare bouillon
- sovsekulør
Sådan gør du
- Fars: Kom fløde og mælk i en skål sammen med raspen og lad den stå og trække i 10 minutter.
- Når massen er blevet tyk røres den igennem og så tilsættes de øvrige ingredienser til farsen. Rør til en lind fars.
- Kom smør og olie på en pande og varm det op.
- Form farsen til den størrelse svenske kødboller du vil have, jeg lavede dem ca. på størrelse med en valnød, men det er helt op til dig.
- Vend dem så de bliver stegt på alle flader og lad dem stege til de er gennemstegte.
- Tag dem af panden, og hold dem varme til de skal serveres.
- Drys hvedemel i panden (i det fedtstof der er, tilsæt evt. lidt mere hvis det er nødvendigt) og rør det godt sammen.
- Tilsæt mælk og fløde lidt efter lidt og lad det koge op mellem hver gang, til det har den konsistens du ønsker.
- Lad det koge igennem et par minutter, så melsmagen koges væk.
- Tilsæt bouillon og lad det koge igennem. Smag til med salt og friskkværnet peber. Farv med sovsekulør og server til de svenske kødboller a la IKEA.
Næringsindhold
Noter
Svenske kødboller a la IKEA serveres selvfølgelig med en lækker kartoffelmos og tyttebærsyltetøj.
Svenske köttbullar er skøn, svensk mad. Velbekomme.
Kom med din kommentar