Nem opskrift på koldhævede boller. Dejen røres sammen om aftenen, stilles i køleskabet natten over, og dagen efter kan du bage lækre boller.
Til morgenmad bagte jeg koldhævede boller - måske de nemmeste boller i hele verden!
Der skal overhovedet IKKE røres ved dejen med fingrene og de passer sig selv i køleskabet om natten.
De sættes i en kold ovn og så skal de spises.
De er ikke gode at gemme, men de er FANTASTISKE på morgenbordet.
De koldhævede boller har sådan en lidt sej krumme, som italiensk brød har det - nemmere tror jeg ikke det kan gøres.
Opskriften på de her koldhævede boller giver 12 stk.
Opskrift på koldhævede boller
Ingredienser
- 5 deciliter vand koldt
- 15 g gær
- 300 g durummel
- 300 g hvedemel
- 1 spsk. salt
Sådan gør du
- Rør gær ud i koldt vand og tilsæt resten af ingredienserne.
- Rør dejen glat med en (træ)ske, den skal være ret fugtig, da melet suger væske i løbet af den tid den står i køleskabet. Hvis den ikke er fugtig nok, så tilsæt evt. mere vand. Den skal hænge sammen, men bare sådan fugtig.
- Kom dejen i en oliesmurt skål (VIGTIGT!!), dæk med stanniol og stil i køleskabet natten over.
- Sæt de koldhævede boller på bageplade med 2 skeer (den er sådan lidt "sej" og "lang" i det).
- Sæt pladen i en KOLD ovn og sæt den på 230 °C - lidt mindre hvis der bruges varmluft - og bag i ca. 30 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte. Klik her og sæt minutur med korrekt bagetid.
Næringsindhold
Noter
Koldhævede boller kan også laves kun med hvedemel, krummen bliver stadigvæk ret sej.
Se flere brødopskrifter:
Havregrynsboller - nemme morgenboller
Kom med din kommentar