Her er en skøn opskrift på ferskensuppe med karry og rejer. En nem suppe med fersken, der serveres som forret sammen med brød eller grissini.
Ferskensuppe er en virkelig lækker suppe med fersken, karry og rejer, og den er god som forret eller hovedret.
Fersken lyder måske lidt underligt i en suppe, men faktisk smager det helt fantastisk, og den kan hurtigt blive din nye favorit.
Samtidig er ferskensuppen meget nem at lave, og opskriften er beregnet til fire personer.
Opskrift på ferskensuppe
Ingredienser
- 1 stort løg finthakket
- 3 fed hvidløg finthakket
- 2½ dl piskefløde
- ½ liter grønsagsbouillon vand + flydende bouillon
- 1 dåse hakkede tomater
- 1 dåse ferskner (ca. 420 g), skåret i små tern
- 300 g rejer store tigerrejer
- 2 spsk. smør til stegning
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk. karry måske lidt mere
Sådan gør du
- Svits løg, hvidløg og karry i smør i en stor gryde.
- Tilsæt bouillon, fløde og hakkede tomater.
- Lad suppen simre ca. 10 minutter.
- Kort inden din ferskensuppe skal serveres tilsættes rejer og ferskner skåret i små tern.
- Varm din suppe med ferskner igennem ved svag varme.
Næringsindhold
Noter
Du kan også lave din ferskensuppe i forvejen, og så blot tilsætte rejerne i suppen lige inden servering.
Den lækre suppe med fersken er god som forret sammen med lidt brød eller grissini, men den kan også serveres som en hovedret.
Brugerne elsker denne suppe med ferskner
Nu har vi fået denne suppe til aftensmad – præcis som skrevet, mmmmmm -ok næsten, havde lavet croutoner til, for jeg havde ikke grisini. Det var en stor succes. Mvh Anja.
Det er den bedste suppe! Jeg havde lidt rester i køleskabet, som nu bliver brugt hver gang jeg laver denne suppe. Jeg tilsatte gulerødder og lidt kartofler. Og så bruger jeg i stedet for en dåse hakkede tomater barbecuesauce, lidt ketchup og lidt cayennepeber – det giver den lidt ekstra bid 🙂 Kh Maria.
Uhm ja, det er en fantasisk suppe den her. Jeg laver den selv i en variant, hvor rejerne ikke puttes i suppen. I stedet snitter jeg lidt icebergsalat og lægger i bunden af tallerkenen, der ovenpå rejer og til sidst hælder jeg suppen over. Suppen skal spises lige med det samme, ellers bliver salaten helt slatten. Jeg ved, at det lyder lidt mystisk med den friske salat, men det giver virkeligt et dejligt friskt twist til suppen. 🙂 MVH Tina.
Kom med din kommentar