En nem og lækker opskrift på klassisk wienerschnitzel. Schnitzler lavet af kalvekød, paneret og stegt på panden. Serveres med brasede kartofler.
Wienerschnitzel er populær aftensmad med paneret kalvekød, brasede kartofler og ærter.
Retten er nem at lave, og wienerschnitzler kan serveres med en såkaldt dreng, der er en skive citron toppet med kapers, ansjoser og revet peberrod. I denne opskrift er den uden ansjos, men det er op til dig.
Bemærk, at opskriften er beregnet til to personer, men den er jo nem at gange op til fire. Serveres med brasede kartofler, som du finder opskriften på her.
Opskrift på wienerschnitzel
Ingredienser
- 2 kalveschinitzler
- 4 spsk. hvedemmel
- Lidt citronskal fintrevet, økologisk
- Lidt parmesan fintrevet
- salt og friskkværnet peber
- 1 æg let sammenpisket
- 1 hel peberrod fintrevet
- Lidt kapers
- 2 skiver citron
- smør og olie til stegning
Sådan gør du
- Bland hvede6mel med salt, friskkværnet peber, parmesan og citronskal.
- Læg dine wienerschnitzler på et skærebræt, dæk med film og bank så schnitzlerne ud, så de er helt tynde.
- Dup dem tørre vend dem så først i æg og derefter i melblandingen.
- Varm smør og olie op på en pande og steg dem 3-4 minutter på hver side, til de er gyldne og sprøde.
- Vend dem kun 1 gang, så paneringen ikke går i stykker.
- Server de panerede wienerschnitzler med en skive citron, kapers og peberrod.
Noter
Wienerschnitzel med brasede kartofler serveres straks, og gerne sammen med kogte ærter.
En smørsauce passer også godt til wienerschnitzler.
Se flere opskrifter på aftensmad:
Svinemørbrad i fad med bacon og peberfrugt
Kom med din kommentar